Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

284 METALVARER. B. Fremmede elementers indflydelse paa jernets egenskaber. Chemisk rent jern har ingen betydning. De i tekniken benyttede jern- sorter indeholder større eller mindre mængder af fremmede elementer, hvoraf enkelte netop frembringer de egenskaber bos jern, som man ønsker og der- for med hensigt indbringes, medens andre skader jernet; disse sidste kom- mer ind i jernet som følge af jernertsernes forurensninger og søges mest mulig fjernet. De vigtigste fremmede grundstoffer, der kan optages af jern, er: 1) Kidstof. Dette element findes i alle sorter teknisk jern; det kan optages i en mængde af indtil 4.8 °/o og, saafremt jernet er mangan- eller kromrigt, indtil 7 %. Det er tilstede dels chemisk bundet til jern og dels som grafit. Jo mere kulstof en jernsort indeholder, desto let smelte- ligere og haardere bliver den. Jern med en kulstofgehalt af omkring 1 °/o (staal) kan hær de s, O; efter en passende ophedning (200—300°) og paa- følgende rask afkjøling blive meget haardt. 2) Silicium har lignende indvirkning som kulstof, men mindre ud- præget og kan delvis erstatte dette. Det skriver sig fra de anvendte slag- materialer. 3) Svovl kommer i jernet dels fra malmene dels fra de anvendte brændmaterialer. Det gjør jernet rødskjørt o: sprødt ved rødglødhede. 4) Fosfor frembringer koldskjørhed o: jernet springer ved almin- delig temperatur let itu ved stød og slag. I støbejern spiller dette i visse tilfælder ingen større rolle, og en ikke ubetydelig fosforgehalt ønskes under- tiden, da det gjør støbejern letflydende. 5) Mangan gjør jernet tættere og er af stor betydning ved besmer- processen. 6) Aluminium gjør rujern letflydende. 7) Krom, wolfram og nikkel forhøier haardheden. Staal med en nikkelgehalt af 4—6 % er meget haardt, men samtidig seigt; det finder stor anvendelse til pantserplader (nikkelstaal). C. Jernsorternes inddeling. I tidligere tider inddelte man jern i: 1) Rujern (støbejern) med omkr. 4 % kulstof. Det er letsmelteligt og haardt; da det smelter pludselig, kan det ikke smedes. 2) Staal med en kulstofgehalt af omkr. 1 %. Det kan baade støbes og smedes samt hærdes. 3) Smede- jern (stangjern) med en kulstofgehalt af indtil omkr. 0.2 %; saa- dant jern smelter først lidt efter lidt, idet det først gjennemgaar en grødagtig mellemtilstand og lader sig derfor let bearbeide ved hamring (smedes) og sveises (af 2 stykker ved sammenhamring at danne ét). Efterhaanden, som der i handelen er kommen en hel del forskjel- lige jernsorter, er ikke denne inddeling længer tilstrækkelig. Den moderne, i de fleste lande godkjendte klassifikation af jern er nu: I. Ikke smedbart jern (rujern). Gehalt af fremmede stoffer mindst 2.6 % (almindelig 9-10 %, hvoraf 2.3—5 % kulstof (C) og mere eller mindre silicium (Si) og fos- for (P)). Smelter uden forudgaaende opblødning; derfor ikke smed- bart; ogsaa ved alm. temp, er det sprødt. H = 6.8—7.8.