Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

METALVARER. 283 A. Jernmalmene. Ved en malm eller erts forstaar man en forekomst af vedkom- mende metal, hvoraf dette med fordel lader sig udvinde. Jernmalmene er oksyd, hydroksyd eller karbonat af jern. Jernets svovlforbindelser (svovlkis og magnetkis) har ingen betydning som jernmalme paa grund af det for jern skadelige svovl. De vigtigste jernertser er: Magnetjernsten (magnetit) (Fe3O4), der er den jernrigeste af alle (indtil over 70°/ojern). Paa grund af dens ofte meget lave fosforgehalt kan det af denne erts fremstillede jern blive af udmærket kvalitet. Den er imidlertid meget fast og tungt reducerbar, er körnig, med metallisk ud- seende og sort streg. Den er undertiden selvmagnetisk; h. = 5,5; sp. v. 5, kryst, regulært. Store mængder udvindes i Rusland og i Sverige (Danne- mora, Gellivara o. s. v.). XSpeiljem eller jernglans (hämatit) (Fe2O3) er jernoksyd med en høi jerngehalt (indtil 68 %). Den krystalliserer rhomboedrisk, h. = 5.5— 6.5; sp. v. 49—5.3, har forskjellige anløbsfarver og kirsebærrød streg. Ændringer: rødjernsten (blodjernsten), der er amorf og jernglim- mer, der danner smaa skjæl. De er vigtige ertser i Ungarn, Rusland, Spanien (eksport til Tyskland), England, EFba, Sverige og Nord- Amerika. Brunjern sten (limonit) er oftest amorf, jordagtig, mørkebrun til gulagtig med brun streg. Den bestaar af jernoksydhydrat med veks- lende jerngehalt. H indtil 5, sp. v. 3.5-4. Ændringer: lerjernsten er gul eller brun; bønneerts er i bønneform; myr- og sjømalm paa bunden og randen af søer og myrer. Disse malme er ofte forholdsvis rige paa fosfor. Spatjernsten eller jernspat (siderit) er jernkarbonat (FeCO3) med indtil 43 % jern. h. = 3.5—4.5, sp. v. 3.7—3.9; krystalliserer heksago- nalt* i rhomboedre, er isomorf med kalkspat og af graabrun farve. Den danner mægtige leier i Erzgebirge og er desuden i form af kulholdig kuljernsten af stor betydning for jernindustrien i Ungarn, Westfalen og England. En udvundet jernerts værdi bestemmes af flere faktorer. Under ellers lige vilkaar er følgende egenskaber af betydning: 1) Malmens jerngehalt; men ogsaa forholdsvis fattige malme er af betydning, da de kan tilblandes malme, der er for rige til uden videre at kunne nedsmeltes. 2) Malmens renhed. Svovl og fosfor er særlig værdinedsættende. Dog kan nu fosforrige malme i visse tilfælder anvendes efter opfindelsen af den basiske besmerproces. 3) Malmens reducerbarhed er forskjellig. Oksydulmalme redu- ceres vanskeligere end oksydmalme. 4) Malmens fasthed er ikke uvæsentlig, da en høi fasthed betinger større omkostninger til den nødvendige sønderslagning. o. s. v.