Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 V III. Metalvarer. 1. Tunge metaller. Jern (Eisen, iron, fer) og jernvarer. Menneskene har havt kjendskab til dette metal fra den graa oldtid. Oprindelig fremstillede man kun smedbart jern. Fra det 13de aarh. udvandt man ved sammensmeltning af malm og kul under indblæsning af luft i høie ovne det saakaldte rujern, hvoraf man saa lærte at fremstille smedbart jern. Efter dampmaskinens opfindelse og særlig efter jernbanernes indførelse, hvoraf fulgte et vældigt behov for jern, har jernproduktionen stadig steget. Verdensprod aktionen af rujern var i 1890: 27.5 mill, tons; i 1900 omtr. 41 mill. t. Denne fordeler sig saaledes: Nord Amerika . ca. 14.1 mill, t o: 34.4 %. Storbritannien .... . . - 9.0 — - 22.1 - Tyskland incl. Luxemburg . - 8.3 — - 20.4 - Rusland . - 2.8 — - 6.9 - Frankrig . - 2.7 — - 6.6 - Østerrige-Ungarn . . . . - 1.3 — - 3.3 - Belgien . . - 1.0 — - 2.5 - Sverige . - 0.5 — - 1.3 - 0. s. s. 0. S. V. 0. S. V. Den samlede værdi af rujernsproduktionen pr. aar andrager til 2—3 milli- arder kr. Efter rujernets forædling til støbejern, smedejern og staal bliver værdien mindst 3 doblet. Efter de forskjeUige jernsorters videre bearbeidelse til de forskjelligste brugsgjenstande bliver denne værdi end yderligere mangedoblet. Den omtrentlige forholdsværdi mellem de forskjeUige jernsorter fremgaar af følgende tabel, der viser værdien af 1 centner jern i efternævnte produkter: i erts..........................................kr. 0.27 - rujern . ............................. 2 70 som støbejern.......................... 8 - smedejern........................... 9 - pladejern....................„ 10 - - traad.......................„ 11 - støbestaal......................... 24 - vaabenklinger................„ 1400—1800 - fineste urfjære over .... „ 500 000 Jordens samlede jernbanenet var allerede for 25 aar siden saa langt, at det kunde vikles rundt ækvator 10 gange, nu mere end 20 gange.