Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 281 5. Mikroskopisk prøvning af de forskjellige fibrer. Denne undersøgelse er af stor betydning, naar det gjælder at finde raa- stofferne. Et indgaaende kjendskab til de forskjellige fibrers anatomiske bygning udkræves. 6. Paavisning af træmasse sker enten ved en med saltsyre tilsat alkoholisk opløsning af“ phloroglucin ellei’ ved en vandig opløsning af svovlsurt anilin. Den første farver træmasse- holdigt papir dybt rødt, den anden gult. Efter intensiteten af den røde farve kan mængden af træmasse ogsaa bestemmes. 7. Chemisk undersøgelse af limningen. Man bringer 1 draabe jernkloridopløsning, indeholdende 1.531 °/o jern, paa papirprøven og lader den trække sig ind saa mange sekunder, som en kva- dratmeter af papiret veier antal gram, hvorpaa resten hurtig opsuges med filtrerpapir. Bagsiden af papiret bestryges saa med en vandig opløsning af tannin. Farves denne straks sort, saa er papiret ikke limfast. Skal man undersøge limningens art, udstrækker man prøven med absolut alkohol og hælder opløsningen i destilleret vand. Ved vegetabilsk limning indtræder der grumsning af vandet. For at paavise dyrisk lim koger man prøven i vand, hælder af og til- sætter lidt kviksølvklorid og kalilud. Forandres kviksølvoksydets gule farve til sort ved længere kogning, tyder det paa dyrisk lim. 8. Undersøgelse paa fri syre. Prøven opvarmes svagt med destilleret vand ca. j/2 time. Væsken afhældes og prøves paa fri syre med kongorødt, der ved syre bliver blaa. I 1896 fandtes der i Europa omtrent 2800 fabriker for maskinpapir med 3300 maskiner. Aarsproduktionen kan anslaaes til 2.5 mill. tons. I Amerikas forenede stater fandtes omtrent 800 fabriker med 1500 maskiner og en aarsproduktion af ca. 2 mill. tons. I andre lande var der tilsammen omtr. 80 fabriker og 100 maskiner med ca. 0.1 mill, tons aarsproduktion. Altsaa tilsammen en verdensproduktion pr. aar af ca. 4.6 mill. tons. I Norge var der 21 fabriker med 41 maskiner. Der udførtes i 1902 papir og pap til en værdi af 8.7 mill, kr., og der indførtes for et beløb af 3.1 mill, kr. i papir og arbeider af papir.