Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
286 METALVARER. IL Smedbart jern. Gehalten af fremmede stoffer er mindre end 2.6 %. Kulstofmæng- den under 2.3 %, ofte under 1 %. Det har høiere smeltepunkt end det ikke smedbare jern, og det stiger med aftagende indhold af frem- mede stoffer. Ved ophedning bliver saadant jern lidt efter lidt blødt indtil det endelig smelter. Det er derfor smedbart. Med smaa gehalter fremmede indblandinger er det ogsaa ved almindelig temperatur stræk- bart. Smedbart jern inddeles i: 1. Smedejern. Kan ikke hærdes. Indeholder 0.04—0.6 % C og smelter først ved meget høi temperatur. Lader sig let sveise og er seigt og stræk- bart. Blødere jo mindre kulstof. A. Sveisiern. B. Flusiern. Har ved sin dannelse været deigagtigt. (Heid- fersket jern, pud- deljern o. s. v.). Er fremkom- met ved at gjen- nemgaa den fly- dende agregattil- stand. (Bessmer-, Thomas-, Sie- men s-Martin jern o. s. v.). 2. Staal. Kan hærdes. Indeholder 0.6— 2.3 °/o C. Smeltepunkt 1300° C og derover, er meget elastisk. A. Sveisstaal. Har ved sin dannelse været deigagtig. (Hard- fersket, puddel-, cement-staal o. s. v.). B. Flusstaal. Er fremkom- met ved at gjen- gaa den flydende agregaltilstand (Besnier-, Tho- mas-, Siemens- Martin-staal o. s. v. Støbe- staal er en sort i grafitdigler omsmeltet oftest cementstaal. D. Fremstilling af rujern. (Masovnsprocessen). Fremstillingen af rujern, hvoraf saa de andre jernsorter fremstilles, sker paa den rnaade, at ertserne først sønderslaaes i smaastykker og derefter røst es. Dette gjøres enten i store røsthauge eller i egne ovne, saaledes at ertsen bliver ophedet til begyndende rødglødhede. Herved undergaar malmen forskjellige forandringer, saa den bliver bedre skikket for den efterfølgende proces. Der undviger en del svovl (som svovl- dioksyd) og arsen (som arsenik); endvidere undviger vand af brunjern- stensmalme og kulsyre af spatjernsten samtidig med, at oksydul-malme oksyderes til oksydmaline, der er lettere reducerbare. Malmene bliver endvidere ved denne behandling mere porøse og svampagtige, saa de lettere ved den senere reduktionsproces paavirkes af de reducerende gaser, særlig kuloksyd (CO). Eller denne foreløbige behandling bliver malmene nedsmeltet i høie ovne (masovne) med koks eller trækul og passende slagmaterialer. Koksen og trækullet har til opgave at reducere de oksydiske ertser til jern. De chemiske processer, der herunder foregaar er væsentlig: Fe2O3 + 3C = Fe2 + 3CO. Fe2O3 4- 3CO = Fe2 + 3CO2.