Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Emne: kemisk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
METALVARER.
IL Smedbart jern.
Gehalten af fremmede stoffer er mindre end 2.6 %. Kulstofmæng-
den under 2.3 %, ofte under 1 %. Det har høiere smeltepunkt end
det ikke smedbare jern, og det stiger med aftagende indhold af frem-
mede stoffer. Ved ophedning bliver saadant jern lidt efter lidt blødt
indtil det endelig smelter. Det er derfor smedbart. Med smaa gehalter
fremmede indblandinger er det ogsaa ved almindelig temperatur stræk-
bart. Smedbart jern inddeles i:
1. Smedejern.
Kan ikke hærdes. Indeholder
0.04—0.6 % C og smelter først
ved meget høi temperatur. Lader
sig let sveise og er seigt og stræk-
bart. Blødere jo mindre kulstof.
A. Sveisiern. B. Flusiern.
Har ved sin
dannelse været
deigagtigt. (Heid-
fersket jern, pud-
deljern o. s. v.).
Er fremkom-
met ved at gjen-
nemgaa den fly-
dende agregattil-
stand. (Bessmer-,
Thomas-, Sie-
men s-Martin jern
o. s. v.).
2. Staal.
Kan hærdes. Indeholder 0.6—
2.3 °/o C. Smeltepunkt 1300° C
og derover, er meget elastisk.
A. Sveisstaal.
Har ved sin
dannelse været
deigagtig. (Hard-
fersket, puddel-,
cement-staal
o. s. v.).
B. Flusstaal.
Er fremkom-
met ved at gjen-
gaa den flydende
agregaltilstand
(Besnier-, Tho-
mas-, Siemens-
Martin-staal
o. s. v. Støbe-
staal er en sort
i grafitdigler
omsmeltet oftest
cementstaal.
D. Fremstilling af rujern. (Masovnsprocessen).
Fremstillingen af rujern, hvoraf saa de andre jernsorter fremstilles,
sker paa den rnaade, at ertserne først sønderslaaes i smaastykker og
derefter røst es. Dette gjøres enten i store røsthauge eller i egne ovne,
saaledes at ertsen bliver ophedet til begyndende rødglødhede. Herved
undergaar malmen forskjellige forandringer, saa den bliver bedre skikket
for den efterfølgende proces. Der undviger en del svovl (som svovl-
dioksyd) og arsen (som arsenik); endvidere undviger vand af brunjern-
stensmalme og kulsyre af spatjernsten samtidig med, at oksydul-malme
oksyderes til oksydmaline, der er lettere reducerbare. Malmene bliver
endvidere ved denne behandling mere porøse og svampagtige, saa de
lettere ved den senere reduktionsproces paavirkes af de reducerende
gaser, særlig kuloksyd (CO).
Eller denne foreløbige behandling bliver malmene nedsmeltet i høie
ovne (masovne) med koks eller trækul og passende slagmaterialer.
Koksen og trækullet har til opgave at reducere de oksydiske ertser til
jern. De chemiske processer, der herunder foregaar er væsentlig:
Fe2O3 + 3C = Fe2 + 3CO.
Fe2O3 4- 3CO = Fe2 + 3CO2.