Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 METALVARER. malmen i sig selv er kiselsyrerig, o. s. v. i tilfælde malmen i sig selv Moderne masovn. (Efter Muspratt) Som slagmaterialer tilføier man basiske tilsætninger, som kalksten, magnesit eller dolomit, saafremt eller kiselsyre, som kvartsit, kvarts indeholder tilstrækkelig mæng- de basiske tilhlandinger, som kalksten etc. Disse slagmate- rialer smelter sammen til en slags glas og beskytter jernet dels under dets gang i mas- ovnen dels senere under dets udtapning — mod luftens ind- virkning, saa det hvidglødende jern ikke atter oksyderes (for- brænder). Slagmaterialerne af- giver enkelte bestanddele som Si og optager andre som S. P o. s. v., medens samtidig kulstof optages af jernet, hvor- ved dette bliver letsmelteligt. Biproduktet slag benyttes un- dertiden som en sort cement (slagcement) og til „slaguld“. Fig. 147 viser en moderne masovn. I det øverste parti, der benævnes gigten (dens øverste parti: kransen) ifyldes malm, koks (trækul) og slagmaterialer. Her forvarmes blandingen, (forvarmningszo- nen), og efterhaanden som den synker dybere ned ved udtapning af jern nedenfra, naar den ned i schakten, der er den egentlige reduk- tionszone, hvor de chemiske processer linder sted, der frigjør jernet. Længere nede i schakten optager det dannede jern kulstof (i den saakaldte karbureringszone) for saa helt at smelte i den nederste del, (smeltezonen), der benævnes stellet, hvor der indblæses luft. Herfra tappes fra tid til anden det flydende jern ud. Den tid, det tager, inden malmen fra gigten kommer ud som færdigt rujern, kan være fra 1—2 døgn efter masovnens størrelse. Den af ildfast sten bestaaende masovn, der er forholdsvis tynd og ikke omgivet af en raamur, som tilfældet ofte var før, hviler paa jern- søiler og er sammensat af forskjellige dele, som er sammenholdt af jern- 287