Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

288 METALVARER. ringe. Gigtgasen (en blanding af GO og CO2) undviger gjennem tragten b og de fire siderør d fil den fælles horisontale ledning e. Denne gigtgas benyttes som brændmateriale ved malmens røstning, til opvarmning af den luft, der bliver indblæst ved t, til drift af forskjellige dampmaskiner, til knusning af malmen o. s. v., o. s. v. Ovnens dimensioner sees af de vedføiede tal. Trækulsmasovne er dog mindre. Saadanne ovne drives nat og dag i maaneder, ja i aarevis. Et moderne jernverk har oftest flere masovne. Det fremkomne flydende rujern bearbeides ofte direkte til smedbare jernsorter, eller det støbes i former og forsendes til videre bearbeidelse, i hvilket tilfælde det altsaa paany maa smeltes, før det kan underkastes videre behandling. Endelig kan det straks støbes til specielle gjenstande (støbegods). E. Fremstilling af smedbart jern. For at kunne fremstille smedbart jern af ikke smedbart jern (hvidt- jern) gjælder det mest muligt at fjerne de fremmede elementer, silicium, svovl, fosfor o. s. v. og kun beholde en ringere kulstofgehalt, eftersom man vil fremstille egentligt smedejern med mindre (i almindelighed meget mindre) end 0.6 % C eller staal med omkring 1 % kulstof (høist 2.3 o/o). Dette kan gjøres ved at oksydere bort disse elementer (den saakaldte ferskning), hvad man opnaar paa forskjellige maader. 1. Fremstilling af sveisjern og sveisstaal. Ved fremstilling af disse materialer, arbeides der almindeligst med her cl ferskning eller p udlin g. Ved lierdferskning bringes rujernet paa en aaben herd og glødes med lidt trækul. Ved tilblæsning af luft vil lidt efter lidt de fremmede indblandinger bortoksyderes. Noget jern oksyderes til jernoksyd (Fe2O3), men dette vil saa efterpaa virke oksy- derende paa underliggende lag, hvis kulstof derved forbrænder. Ved jevnlig at snu og vende paa det fremkomne, noget deigformige jern- stykke vil efterhaanden den forønskede kulstofmængde blive bortbrændt, ligesaa en del af det tilstedeværende svovl og fosfor samt størstedelen af forhaandenværende silicium, hvilke to sidste stoffers forbrændings- produkter gaar i den slag, der under processen danner sig. Saadant jern vil blive noget svampet, og for at faa det fast og kompakt hamrer man det saa efterpaa — gjerne med damphammer (fig. 160) —, hvorved slagpartiklerne presses ud. Driver man her ferskningen saa langt, at der kun bliver ca. 0.1 % kulstof tilbage, faar man herdfer sket jern; hvis man derimod beholder tilbage 0.6—1.5 % kulstof, faar man herdfersket staal.