Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
METALVARER.
291
og giver et udmerket produkt, der særlig som staal finder anvendelse
til hjul, jernbaneskinner o. s. v.
c) Digelstaal er det kostbareste staal. Det fremstilles ved omsmelt-
ning af reneste sorter sveisstaal eller cementstaal i grafitdigler; herved
finder der en yderligere raffinering sted. De i sveisstaalet gjenværende
slagrester flyder op. Ved tilsætning af lidt ferrokrom eller legeringer
af jern og wolfram faar man meget haarde staalsorter (kromstaal og
wolframstaal), der har megen anvendelse som verktøistaal. Nikkelstaal
med ca. 4—6 % nikkel benyttes paa grund af sin haardhed og seighed
til pantserplader, cfr. p. 284.
3. Specielle sorter smedbart jern.
Cementstaal faaes af smedbart jern ved at gløde stænger af dette
materiale sammen med trækulpulver i længere tid. Herved optager det
kulstoffattige smedbare jern kulstof og overgaar til staal. Det vundne
produkt er blæret og benævnes ogsaa blærestaal, blemmestaal,
gar vest aal o. s. v. Det maa omsmeltes.
Smedbart støbegods er gjenstande, der oprindelig er støbt (af støbe-
jern), men efterpaa gjort bløde og smidige ved glødning i et oksyde-
rende pulver som f. eks. jernoksyd. Til mange maskindele, der maa
være seige, men som man dog nødvendigvis maa støbe af hensyn til
formen eller nøiagtigheden, er saadant materiale udmerket.
Damascenerstaal fremkommer ved gjentagende sammensveisning af
smedejernstraad, der saa glødes i trækulpulver (altsaa en slags cement-
staal). Heraf forfærdiges gjenstande, særlig vaabenklinger; de faar med
fortyndede syrer forskjellige eiendommelige tegninger som følge af den
ulige fordeling af kulstof, hvorved modstandsdygtigheden ligeoverfor syrer
er forskjellig paa de forskjellige steder.
F. Handelsbenævnelser for jern.
I handelen forekommer rujern benævnt efter den tilsigtede an-
vendelse, som: støberi-rujern, der altid er graat og sælges efter
nummere; nr. 1 er mest grovkornet; pudel-rujern er tildels halveret
rujern og benyttes til fremstilling af smedbart jern; besmer-rujern
er graat, mangan- og siliciumrigt og anvendes, naar det er fosforfattigt
til besmerprocessen; Th o mas-ru jern er rigt paa fosfor (2—3 %) og
bearbeides efter Thomasprocessen; staal-rujern anvendes til martin-
processen; de to sidste sorter er hvidt rujern.
Smedbart jern benævnes gjerne efter fremstillingsmaaden og
kommer mest i handelen i form af stænger af forskjelligt tversnit, des-
uden som traad og plader. Besmer- og Martinstaal kommer desuden
ofte i handelen støbt i form af „ingots“ □: store prismatiske blokke af
200—600 kg’s vegt.