Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
METALVARER. 291 og giver et udmerket produkt, der særlig som staal finder anvendelse til hjul, jernbaneskinner o. s. v. c) Digelstaal er det kostbareste staal. Det fremstilles ved omsmelt- ning af reneste sorter sveisstaal eller cementstaal i grafitdigler; herved finder der en yderligere raffinering sted. De i sveisstaalet gjenværende slagrester flyder op. Ved tilsætning af lidt ferrokrom eller legeringer af jern og wolfram faar man meget haarde staalsorter (kromstaal og wolframstaal), der har megen anvendelse som verktøistaal. Nikkelstaal med ca. 4—6 % nikkel benyttes paa grund af sin haardhed og seighed til pantserplader, cfr. p. 284. 3. Specielle sorter smedbart jern. Cementstaal faaes af smedbart jern ved at gløde stænger af dette materiale sammen med trækulpulver i længere tid. Herved optager det kulstoffattige smedbare jern kulstof og overgaar til staal. Det vundne produkt er blæret og benævnes ogsaa blærestaal, blemmestaal, gar vest aal o. s. v. Det maa omsmeltes. Smedbart støbegods er gjenstande, der oprindelig er støbt (af støbe- jern), men efterpaa gjort bløde og smidige ved glødning i et oksyde- rende pulver som f. eks. jernoksyd. Til mange maskindele, der maa være seige, men som man dog nødvendigvis maa støbe af hensyn til formen eller nøiagtigheden, er saadant materiale udmerket. Damascenerstaal fremkommer ved gjentagende sammensveisning af smedejernstraad, der saa glødes i trækulpulver (altsaa en slags cement- staal). Heraf forfærdiges gjenstande, særlig vaabenklinger; de faar med fortyndede syrer forskjellige eiendommelige tegninger som følge af den ulige fordeling af kulstof, hvorved modstandsdygtigheden ligeoverfor syrer er forskjellig paa de forskjellige steder. F. Handelsbenævnelser for jern. I handelen forekommer rujern benævnt efter den tilsigtede an- vendelse, som: støberi-rujern, der altid er graat og sælges efter nummere; nr. 1 er mest grovkornet; pudel-rujern er tildels halveret rujern og benyttes til fremstilling af smedbart jern; besmer-rujern er graat, mangan- og siliciumrigt og anvendes, naar det er fosforfattigt til besmerprocessen; Th o mas-ru jern er rigt paa fosfor (2—3 %) og bearbeides efter Thomasprocessen; staal-rujern anvendes til martin- processen; de to sidste sorter er hvidt rujern. Smedbart jern benævnes gjerne efter fremstillingsmaaden og kommer mest i handelen i form af stænger af forskjelligt tversnit, des- uden som traad og plader. Besmer- og Martinstaal kommer desuden ofte i handelen støbt i form af „ingots“ □: store prismatiske blokke af 200—600 kg’s vegt.