Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

METALVARER. 301 træk jern et. Paa dennes anden side bliver saa metalstaven grebet og trukket gjennem hullet gjerne med maskinkraft. Traaden, som herved bliver tyndere og længere, oprulles saa paa en langsomt roterende hul- kegle. Man gjentager trækningen under stadig anvendelse af finere og finere huller, indtil produktet har faaet den forønskede tykkelse. For meget fine traade indsættes der i trækpladen gjenneniborede haarde stene (rubin, diamant). Da materialet ved denne gjentagende trækning bliver haardt og mindre strækbart, maa det i løbet af den hele proces gjen- tagende udglødes. Traadens tykkelse betegnes med nummere. Den i Østerrige og Tyskland brugelige nummerering angiver tykkelsen i 0.1 mm. (Nr. 90 er altsaa 9 mm tyk; nr. 5 altsaa 0.5 mm). Traad kommer i handelen oprullet. Almindelig jerntraad med rundt Iversnit gjøres af seigt flusjern. Man har blødere og haardere sorter. Desuden findes der fortinnet og forzinket traad og den saakaldte „blomstertraad“, der er meget fin. Er traadens tversnit kantet eller stjerneformig, taler man om form- eller dessintraad. S ta al traad fremstilles i forskjellige tykkelser og anvendes særlig til klaverstrenge. Desuden fremstiller man heraf staaltraadtouge, der paa grund af deres overordentlige styrke benyttes meget til kraftlednin- ger (tougbaner) paa store afstande, til touge for heise i bergverker, til hængebroer o. s. v. Jern- og staaltraad benyttes endvidere som materiale for fremstil- ling af traadstift (en slags tynde spiger) og synaale. Meget jern- traad anvendes ogsaa til omspinding paa elektriske kabler (ledninger). 4. Specielle frembringelser af jern og staal. Traadstift. Materialet hertil er sterkt udtrukket, uglødet jerntraad. Fremstillingen finder sted i specielle maskiner, der først skjærer traaden op i smaastykker svarende til traadstiftens længde og samtidig hermed tildan- ner den firesidige pyramideformede spids. Derpaa dannes 'hovedet ved stød af et horisontalt stempel. Dette sker med en overordentlig raskhed; der findes maskiner som fabrikerer indtil 500 stifter pr. minut. Synaale. Den traad, der skal benyttes til naale, bliver først rettet ud og opskaaret i stykker af naalens dobbelte længde; enderne skal danne naalenes spids, medens øinene dannes i midten. Disse emner samles nu til smaabundter, der glødes svagt, hvorefter enderne tilslibes paa almindelige slibestene for haanden eller med maskiner. De særlig i midten fint pudsede emner stemples derefter paa midten paa en saadan maade, at der dannes et bredere, fladt parti. Der lokkes saa huller, svarende til øinene. De saaledes tildannede dobbeltnaale bliver derefter indstukket paa fine traade, hvorved der dannes fiskebenlignende flader, der saa paa begge sider afslibes de ved stemplingen dannede fremspring. Nu afbrydes dobbeltnaalene paa midten. Har materialet været staal, bliver det saa hærdet; har det derimod været jerntraad, bliver det cementeret. Tilslut blankpudses naalene og pakkes i „breve“ af papir indsat med grafit.