Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

300 METALVARER. Materialet bliver bestandig forst forberedt under hammeren og derpaa i glødende tilstand ført mellem valserne. Fig. 163. ■O D co n to a ix> «1 oj A kalibervalser til kvadratiske stave, B efter hinanden følgende kalibre til valsning af bærere (dobbelt T jern) og C valser for skinner. (Efter Haedicke). Jern- og staalstave tilberedes ogsaa i de forskjelligste tversnit (profiler) og benævnes enten efter tversnittets form eller efter anvendel- sen. Efter profilet findes der: kvadratjern (□), fladjern (| |), og hvis dette er meget tyndt, baandjern; endvidere rundjern (O), halv- rundt (D), seks- og ottekantet jern o. s. v.; endelig vinkeljern (L), T og dobbelt T jern (i), U-, Z-jern o. s. v. Disse sidste kaldes „faconjern“. Et eget tversnit har jernbaneskinner; valserne maa her have aftagende aabninger, hvorigjennem materialet suksessivt maa gaa (fig. 163 C). Bærere af smedejern og staal som bygningsmateriale fabri- keres nu i stor skala. Før fremstillede man jernbaneskinner kun af smedejern; nu gjøres de af hensyn til vore dages lunge lokomotiver af staal. Særlig benyttes hertil Martinstaal. Trækning (uddragning til traad). Ved metaltraad for- staar man som bekjendt tynde, bøjelige metalstave. De frem- stilles tildels ved hjælp af kali- bervalser med meget smaa aab- ninger (indtil 4 mm tykkelse), men oftest ved trækning. Denne bestaar deri, at man stikker en paa enden tilspidset metalstav gjennem tragtfor- mige huller i en staalplade, Fig. 164. Traadtrækningsbænk; a vinde med traad, c trækjern, b kegle til optagelse af udtrukket traad, d remskive, e konisk tandhjul.