Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
METALVARER. 299 fremstilling bliver ran- uregelmæs- af friktionen eller ved tandhjul, der staar i forbindelse med un- dervalsen. Ved af plader den altid sig, saa den efterpaa maa beskjæres paa en passende maade. Det materiale, der skal underkastes vals- ning, bliver først be- handlet med hammer, til det faar den vor- dende plades omtrent- lige bredde. Skal man udpresse meget tynde plader lægges flere tyk- kere plader ovenpaa hinanden og udpresses sammen. Fig. 162. 9 Valseverk forplader, aa stændere, b indre, c øvre valse, d hjul for stilleskruerne ee, gg ballancervegte for den øvre valse, r tandhjul til bevægelse af øvre valse. (Efter Hoyer). Man maa da bestrø pladerne med et pulver, der hindrer sammensveisning. Staalplader udvalses væsentlig kun til dampkjedelplader, til ur- fjære og pennesplitter. Dertil kommer tykke pantserplader. Jernplader forfærdiges af meget blødt og seigt sveisjern i for- skjellige tykkelser. Efter disse taler man om: Skibsplader (12 250 mm og undertiden derover) af flere kvadratmeters flade; kjedelplader af 5—12røw’s tykkelse og jernblik af indtil 5mm’s tykkelse. Saadan kan være lakeret sort eller være fortinnet. Fortinning af jernblik eller andre jerngjenstande (traad, spiger, kjøk- kentøi etc.) foretages i almindelighed saaledes, at varen først behandles med fortyndet svovlsyre og derefter omhyggelig afskures for oksyd og andre for- urensninger paa overfladen, hvorefter den neddyppes i smeltet tin, hvis over- flade er beskyttet mod oksydation ved et lag talg eller ved salmiak. Ved afpudsning med kridt eller kalk gjøres den fortinnede gjenstands overflade glinsende. Hvis man beitser fortinnet jernblik med en blanding af saltsyre og salpetersyre fremkommer der eiendommelige tegninger, som minder om tynd is paa en glasrude. Saadant blik kaldes „moire metallique . Aar- sagen til tegningerne er tinnets krystalliske struktur, som ved ætsningen bliver synlig. Det færdige blik forsendes pakket i trærammer. Jern- og s ta al- stænger fremstilles med de forskjelligste tversnit ogsaa i valseverker. Hertil benyttes kaliber valser. Disse har ringförmige krandse, der berører hinanden saaledes, at der mellem de to valser bliver et bestemt formet mellemrum, „kaliber“, aabent (fig. 163 viser flere eksempler). Efter formen adskiller man: rund-, kvadrat- og fladkaliber.