Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
METALVARER.
299
fremstilling
bliver ran-
uregelmæs-
af friktionen eller ved
tandhjul, der staar i
forbindelse med un-
dervalsen.
Ved
af plader
den altid
sig, saa den efterpaa
maa beskjæres paa en
passende maade.
Det materiale, der
skal underkastes vals-
ning, bliver først be-
handlet med hammer,
til det faar den vor-
dende plades omtrent-
lige bredde. Skal man
udpresse meget tynde
plader lægges flere tyk-
kere plader ovenpaa
hinanden og udpresses sammen.
Fig. 162.
9
Valseverk forplader, aa stændere, b indre, c øvre valse,
d hjul for stilleskruerne ee, gg ballancervegte for den øvre
valse, r tandhjul til bevægelse af øvre valse. (Efter Hoyer).
Man maa da bestrø pladerne med et
pulver, der hindrer sammensveisning.
Staalplader udvalses væsentlig kun til dampkjedelplader, til ur-
fjære og pennesplitter. Dertil kommer tykke pantserplader.
Jernplader forfærdiges af meget blødt og seigt sveisjern i for-
skjellige tykkelser. Efter disse taler man om: Skibsplader (12 250
mm og undertiden derover) af flere kvadratmeters flade; kjedelplader
af 5—12røw’s tykkelse og jernblik af indtil 5mm’s tykkelse. Saadan
kan være lakeret sort eller være fortinnet.
Fortinning af jernblik eller andre jerngjenstande (traad, spiger, kjøk-
kentøi etc.) foretages i almindelighed saaledes, at varen først behandles med
fortyndet svovlsyre og derefter omhyggelig afskures for oksyd og andre for-
urensninger paa overfladen, hvorefter den neddyppes i smeltet tin, hvis over-
flade er beskyttet mod oksydation ved et lag talg eller ved salmiak. Ved
afpudsning med kridt eller kalk gjøres den fortinnede gjenstands overflade
glinsende. Hvis man beitser fortinnet jernblik med en blanding af saltsyre
og salpetersyre fremkommer der eiendommelige tegninger, som minder om
tynd is paa en glasrude. Saadant blik kaldes „moire metallique . Aar-
sagen til tegningerne er tinnets krystalliske struktur, som ved ætsningen
bliver synlig.
Det færdige blik forsendes pakket i trærammer. Jern- og s ta al-
stænger fremstilles med de forskjelligste tversnit ogsaa i valseverker.
Hertil benyttes kaliber valser. Disse har ringförmige krandse, der
berører hinanden saaledes, at der mellem de to valser bliver et bestemt
formet mellemrum, „kaliber“, aabent (fig. 163 viser flere eksempler).
Efter formen adskiller man: rund-, kvadrat- og fladkaliber.