Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
METALVARER. Fig. 160. Den største hammer i verden er „Fritz“ i Alfred Krupps staalverk i Essen. Selve den egentlige hammer veier 100 000 kg og har en faldhøide af 3 m; den har kostet 1.8 mill. mk. Istedetfor damphammere anvender man i den sidste tid smede pressen, der drives med hydraulisk kraft (høit vandtryk). Den har den fordel, at tryk- ket bliver jevnt og varigt og ikke bare et kort stød. Fig. 161. S Skruepresse. S armen til dreining af skruen. 0 formens overdel, U sammes underdel. (Efter Hassac). Ved hjælp af hammer og hydrau- liske presser tildannes en hel mængde forskjellige maskindele og konstruk- tionsmaterialer foruden mange slags verktøi. Damphammer; a ambolt, b hammer, forme -4^ C aampcylinder, d reguleringsapparat . । i - । r fordampindstrømning. (Efter Haedicke), benyttes ofte presning ved hjælp af en skrue pr esse fig. 161. En skrue bevæges her nedover med betydelig kraft. I dens nedre ende er der et stempel, der har den ønskede form ophøiet, medens underdelen paa ambolten har samme form i fordybning. En betydelig industri danner fabri- kationen af emaljekar af jernplader. Karret tildannes ved presning, hvorpaa der saa indbrændes indvendig og ofte udvendig et emaljeoverdrag af letsmelte- ligt blyglas. Valsning benyttes ved tildannelse af plader. Denne foregaar i valse- verkerne paa den maade, at det glø- dende metalstykke anbringes mellem to roterende valser, der gjerne er af Hart- guss (fig. 162 b, c). Det føres da med af valserne og presses til en tykkelse, der tilsvarer valsernes mellemrum; her- ved strækkes (udbredes) stykket. Ved gjentagende valsning, hvor mellemrummet gjøres mindre og mindre, dannes der lidt efter lidt en plade. Gjøres denne meget tynd, faar man jern blik. Valserne, der drives med damp, bevæger sig i lagere i stativer („stændere“). Den øverste valse er gjerne fæstet med fjære eller trykkes af hævarnie med vegter, saa den under arbeidet giver passende efter (fig. 162 g g). Disse valser kan bringes i den forønskede afstand fra hinanden ved stilleskruer paa undervalsen. Det er denne, der direkte drives. Overvalsen løber med enten som følge