Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
METALVARER. 303 File og rasper. Disse i mange industrigrene stadig benyttede verk- tøi formes af bedste sort staal af 0.7—1.5 % C-gehalt særlig af digel- staal i form af stave af bestemt tversmt svarende til filens senere form. Stavene afhugges først i stykker af den nødvendige længde (eller i den dobbelte længde) og bearbeides saa ved smedning gjerne under smaa damphammere i tilsvarende fordybninger— først skaftspidsen derefter den anden ende. Ved glødning gjøres de saaledes formede gjenstande bløde, hvorefter overfladen glattes paa store slibestene. Derpaa følger den vig- af tænder paa overfladen Fig. 167. tigste operation filhugningen o: danr ved oprivning af rænder med en skarp meisel. Dette arbeide gjøres endnu til- dels for haanden. Herunder stemmer arbeideren meislen mod den paa en zink- blok hvilende fil og giver den et let slag med en hammer. Ved gjentagelse af denne operation under stadig fremryk- ning med meislen fremkommer filens for- høininger. I vore dage gjøres dog dette møisommelige arbeide almindeligst med maskiner, der baade arbeider hurtigere og mere ensartet. Tilslut hærdes filen og renses omhyggelig. Filene benævnes efter tversnittets form som trekantet, kvadratisk, flad, rund, halvrund, o. s. v. og indpakkes Hugning af file og raspe, a grovere, b finere dobbelt hugget fil, c enkelt hugget fil, d rasp. dusinvis. Raspen, der anvendes til bearbeidelse af træ har store fordybnin- ger mellem tænderne, der danner smaa pyramideformede ophøininger. Hugningen af raspe foregaar med spidse meisler. Ogsaa disse instru- menter benævnes efter tversnittets form. Det er særlig i Amerika og England, at disse artikler fabrikeres i stor skala. Bør. Vide jernrør støbes i passende former med kjerne. Saa- danne benyttes til vand- og gasrør. De største mængder jernrør bliver dog trukket af smedejern. Strimler af smedejern sammenbøies i enden tragtformig og trækkes glødende gjennem trækplader, hvorved de dan- ner sig til rør. Under trækningen er der i røret anbragt en kegleformet tap, for at rænderne skal lægge sig godt ind til hinanden eller over hinanden. Tilslut sammensveises disse. Rørene kan saa, om ønskes, gjøres smalere ved trækning paa lignende maade som jerntraad. Søm løse rør fremstilledes før altid ved udboring af en jernstav langsefter, hvorefter det saaledes fremkomne tykvæggede rør ved træk- ning gjordes tyndere. En ny ganske eiendommehg fremgangsmaade er opfundet af brødrene Mannesmann. Efter denne methode bliver en hvid- glødende jernblok formet til rør mellem to skraatliggende, riflede valser,