Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
METALVARER.
307
Stor anvendelse har bly til fremstilling af bogtrykkertyper eller
skriftmetal, der er en legering af bly og 20—25% antimon med lidt
tin (ca. 3 °/o). Samme legering benyttes ogsaa til stereotypplader.
Disse fremstilles for at spare typerne selv. Man tager et aftryk (ma-
trize) af typerne (satsen) i en blød papirmasse af paa hinanden klistret
silkepapir. Dette negative aftryk benyttes saa som støbeform for lege-
ringen. De støbte plader, der er en tro kopi af satsen, benyttes saa
under trykningen istedetfor typerne.
Verdensproduktionen af bly var i 1900: 809,800 t. Heraf kommer fra
De forenede stater 228,500 t, Spanien 154,600 t, Tyskland 121,500 t, Mexico
90,500 t, Australien 66,000 t o. s. v. Prisen pr. 100 kg var i 1900 ca.
32 kr., men sank i 1902 (december) til 20 kr.
Norge indførte i 1902 omtr. 850 t bly (raat og i ruller, stænger og
plader) ti] en samlet værdi af omtr. 200,000 kr.
Kobber mm).
(Kupfer, copper, cuivre).
Dette ved sin farve saa eiendommelige metal har været kjendt fra
de aller ældste tider. Da det af enkelte malme er let at udvinde og
endog paa sine steder findes gedigent, er det forstaaeligt, at menneskene
benyttede kobber sammensmelte! med tin som bronce, før de endnu
havde lært at udvinde jern (broncealderen er ældre end jernalderen).
I den sidste menneskealder har desuden kobber faaet en ny udstrakt
anvendelse- i elektrotekniker!, saa produktionen stadig stiger.
Forekomst. Gedigent kobber findes i betydelige mængder ved Øvresø
(U. S.) og som saakaldt kobbersand i Sydamerika; denne indeholder gjen-
nemsnitlig 60—90 % gedigent kobber.
Den vigtigste kobbererts er kobberkis (Cu2S.Fe2S3 med 34.5% Cu);
undertiden er den ogsaa guld- og sølvholdig. Den forekommer gjerne i
drøie masser. Farven er mørk messinggul til broncefarvet ofte med
forskjellige anløbsfarver. H — 3.5—4; sp. v. 4.1—4.3. Dette er den
mest udbredte, om end ikke bedste kobbermalm og er den, hvoraf det
meste kobber fremstilles.
Andre kobbermalme er:
Rødkobbererts (cuprit), der er chochenillerød til graa og kornet; h — 4,
sp. v. 5.7—6. (Indhold: Cu20 med 88.8 % Cu).
Kobberglans (Cu2S) er mørk, blygraa.
Brogetkobber i forskjellige anløbsfarver (rød—blaa—violet) har lig-
nende indhold som kobberkis.
Malachit er grøn (CuC03 . Cu(0H)2).
Kobberlazur er blaa (2CuCO3 . Cu(0H)2). De er begge karbonater
af kobber. t
F ah ler t s er ofte kobberholdig med 33—52 °/o Cu. (Sammensætning:
4R2S . Q2S3; R = Cu, Ag, Hg, Fe, Zn; Q = As eller Sb); den krystalli-
serer regulært i teti’aedre; h = 3.5, sp. v. 4.5—5.