Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
METALVARER. 307 Stor anvendelse har bly til fremstilling af bogtrykkertyper eller skriftmetal, der er en legering af bly og 20—25% antimon med lidt tin (ca. 3 °/o). Samme legering benyttes ogsaa til stereotypplader. Disse fremstilles for at spare typerne selv. Man tager et aftryk (ma- trize) af typerne (satsen) i en blød papirmasse af paa hinanden klistret silkepapir. Dette negative aftryk benyttes saa som støbeform for lege- ringen. De støbte plader, der er en tro kopi af satsen, benyttes saa under trykningen istedetfor typerne. Verdensproduktionen af bly var i 1900: 809,800 t. Heraf kommer fra De forenede stater 228,500 t, Spanien 154,600 t, Tyskland 121,500 t, Mexico 90,500 t, Australien 66,000 t o. s. v. Prisen pr. 100 kg var i 1900 ca. 32 kr., men sank i 1902 (december) til 20 kr. Norge indførte i 1902 omtr. 850 t bly (raat og i ruller, stænger og plader) ti] en samlet værdi af omtr. 200,000 kr. Kobber mm). (Kupfer, copper, cuivre). Dette ved sin farve saa eiendommelige metal har været kjendt fra de aller ældste tider. Da det af enkelte malme er let at udvinde og endog paa sine steder findes gedigent, er det forstaaeligt, at menneskene benyttede kobber sammensmelte! med tin som bronce, før de endnu havde lært at udvinde jern (broncealderen er ældre end jernalderen). I den sidste menneskealder har desuden kobber faaet en ny udstrakt anvendelse- i elektrotekniker!, saa produktionen stadig stiger. Forekomst. Gedigent kobber findes i betydelige mængder ved Øvresø (U. S.) og som saakaldt kobbersand i Sydamerika; denne indeholder gjen- nemsnitlig 60—90 % gedigent kobber. Den vigtigste kobbererts er kobberkis (Cu2S.Fe2S3 med 34.5% Cu); undertiden er den ogsaa guld- og sølvholdig. Den forekommer gjerne i drøie masser. Farven er mørk messinggul til broncefarvet ofte med forskjellige anløbsfarver. H — 3.5—4; sp. v. 4.1—4.3. Dette er den mest udbredte, om end ikke bedste kobbermalm og er den, hvoraf det meste kobber fremstilles. Andre kobbermalme er: Rødkobbererts (cuprit), der er chochenillerød til graa og kornet; h — 4, sp. v. 5.7—6. (Indhold: Cu20 med 88.8 % Cu). Kobberglans (Cu2S) er mørk, blygraa. Brogetkobber i forskjellige anløbsfarver (rød—blaa—violet) har lig- nende indhold som kobberkis. Malachit er grøn (CuC03 . Cu(0H)2). Kobberlazur er blaa (2CuCO3 . Cu(0H)2). De er begge karbonater af kobber. t F ah ler t s er ofte kobberholdig med 33—52 °/o Cu. (Sammensætning: 4R2S . Q2S3; R = Cu, Ag, Hg, Fe, Zn; Q = As eller Sb); den krystalli- serer regulært i teti’aedre; h = 3.5, sp. v. 4.5—5.