Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

308 METALVARER. Udvinding. Der er to forskjellige maader at udvinde kobber paa; hvilken der skal følges afhænger af den chemiske sammensætning af ertsen og arten og mængden af de fremmede bestanddele. Oksydiske og sulfidiske ertser med høi kobbergehalt bliver altid behandlet paa tør vei. Er derimod kobbergehalten lav, udvindes metallet gjerne paa vaad vei, da kun dette vil lønne sig. Er der ogsaa guld eller sølv i ertsen, maa der altid arbeides paa vaad vei. Raffination af kobber foregaar nu ofte elektrolytisk. Man eksperimenterer desuden med at udfinde metho- der til direkte udvinding af kobber af malmen. Forekommer kobberet gedigent, udsmeltes det ligetil paa en flammeovn. Oksydiske ertser bearbeides sjelden alene, men tilblandes gjerne svovlholdige ertser i passende forhold. Det princip, hvorefter der arbeides, beror paa jernets større affinitet til surstof end til svovl og kobberets omvendte egen- skaber: større affinitet til svovl end ti] surstof. Ved en røstning oksyderes fortrinsvis svovljernet til jernoksyd, og ved en paafølgende nedsmeltning med kul, (der reducerer oksydet til oksydul), og kiselsyre (kvarts, sand) gaar efterhaanden jernet i slaggen, hvorved det udvundne produkt skjærsten bliver rigere paa kobber end malmen. Ved at gjentage denne proces, kan man faa en skjærsten paa indtil 60 °/o Cu. Processerne er væsentlig: Cu's . Fe, S o -1-90 = Cu2S 4- Fe,0, 4- 3SO2 Fe2O3 + C + 2SiO2 = 2FeSiO3 + CO. Denne skjærsten bliver saa behandlet ved bessemering (som under staal), men med luftindblæsning høiere op i konverteren (ikke fra bunden). Herved oksyderer en del af det først dannede kobberoksydul en del af det endnu uforandrede svovlkobber, saa der dannes svovldioksyd og metallisk kobber, medens den sidste rest jern i skjærstenen gaar sammen med konverterens kiselsyreholdige udforing over i slaggen. Cu-2® -I- ^3 == Ci^O —|— SO2; 2Cu,0 4- Cu„S == 3Cu. 4- SO2. Den herved fremkomne slag med 2—5 °/o Cu tilblandes til malmene ved næste skjærstensblæsning. Det udvundne raakobber indeholder 95—99 % Cu og maa raffineres. Dette gjøres nu mere og mere ad elektrolytisk vei paa den maade, at raa- kobberet i form af støbte plader (1 m X 0.5 w X 0.015 m) nedhænges i en kobbervitriolopløsning som anode (positiv pol), medens tynde elektrolytisk udvundne kobberplader (0.3 røn) anvendes som kathode (negativ pol) Der arbeides med en elektrisk strøm af 30—200 volts spænding og en strøm- styrke af 120—140 ampere. Findes der i raakobberet ædle metaller, ud- skilles disse i anodeslammet og kan heraf udvindes. Kobberudvinding paa vaad vei foregaar af fattige oksydiske, karbonatiske eller sulfidiske ertser paa den maade, at kobberet først ad for- skjellige veie bringes over i opløselig form. Dette opnaaes bedst ved en klorerende røstning o: røstning under tilsætning af kogsalt (klornatrium). Den dannede kobberforbindelse udludes saa, hvorefter kobberet udskilles af opløsningen metallisk — som oftest ved hjælp af jern. (Cu-opløsning -j- Fe = Fe-opløsning Cu). Det herved udvundne kobber kaldes cementkobber. Egenskaber og handelsformer samt anvendelse. Kobber har den be- kjendte røde farve, der forøvrigt kan nuancere noget efter fremstillings- maaden. Det har en fuldkommen metalglans og kan bibringes en høi