Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
METALVARER. 309 grad af politur o: glans ved pudsning. Det er baade meget fast og smi- digt; det lader sig hamre og udvalse og kan udtrækkes til tynd traad af stor styrke. (Medens en 2 mm tyk blytraad allerede brister ved en belastning af 9 kg, taaler en kobbertraad af samme tykkelse 140 kg). Smp. 1057°; sp. v. 8,2—8.9. Det kan ikke støbes, da det fylder formen daarlig; smaa tilsætninger af tin og zink gjør det tyndtflydende og skik- ket til støbning. Kobber kan vanskelig sveises, men maa loddes. Det er en udmerket leder for elektricitet. I tør luft holder det sig godt, medens det i fugtig luft overdrages med et overtræk af grønt „ir“ (basisk kulsurt kobberoksyd). Alle kobberforbindelser er giftige; (modgift: æg- hvide). Til madvarer bør derfor kobberkar kun anvendes, naar de er blankskuret, i modsat fald kan let kobberoksyd optages af mulige sure bestanddele eller dekompositionsprodukter af maden. For sikkerheds skyld fortinnes saadanne kobberkar indvendig. Kobber opløses af sal- petersyre, derimod ikke af saltsyre eller fortyndet svovlsyre; varm kone, svovlsyre virker opløsende under udvikling af svovldioksyd. Verdensmarkedet for kobber beherskes af Amerikas forenede stater (Montana, Øvresø, Arizona). Endvidere producerer Chili (Ta- maya ved Valparaiso) og Bolivia (Corocoro) store masser. I Europa kommer der betydelige mængder kobber fra Rusland (Ural), Spanien og Tyskland. I Norge ud- vindes kobber paa Røraas. I handelen benævnes kob- ber dels efter sin oprindelse (engelsk kobber, Chili-bars, Lake-kobber o. s. v.), dels efter form og fremstillingsmaade. Rosetkobber er urent i skiver af 20-60 cm’s gjen- nemsnit med ru overflade. Blokkobber danner blokke å 25 cm’s længde med 1 eller 2 fordybninger (ingots, lig. 171) eller indtil 110 cm lange barrer med en hel del indsnit (stangblokke, ingot-bars). Desuden haves kobber som plader og blik. Elektrolytisk kobber er det reneste; det gaar i handelen i form af ovale, retvinklede plader med noget hvælvet overflade. En stor artikel er kobber plader, som mest valses koldt. Saadanne benyttes meget til bryggerpander, destillationsapparater, i spiritusindu- strien, til inddampningspander i sukkerindustrien o. s. v. (I den sidste tid begynder man at bruge jernplader i disse øienied). Til tagtækning og forhudning af fartøier bruges der store mængder, ligesaa til kogekar. Andre gjenstande, der fabrikeres af kobberplader eller blik, er: badeovne, Fig. 171» Kobberblokke (ingots) af amerikansk kobber, 25 cm lange. (Efter Hassac).