Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

___________________ 310 _______________________ ________ ________ METALVARER. _______ patronhylser o. s. v., ligesom kobber rør ofte fabrikeres ved sammen- rulling, lodning og udtrækning af tynde plader. Saadanne rør støbes nu ofte eller tilvirkes efter den Mannesmann’ske methode. Kobbertraad særlig til elektrotekniske øiemed fremstilles ved træk- ning paa samme maade som jerntraad. Meget tynd kobbertraad, der er forsølvet eller forgyldt, anvendes til tresser, porte-épées o. s. v. og kaldes leonisk traad. Desuden benyttes i mange lande kobber til skille- mynt og i en hel række forskjellige legeringer ofte sammen med sølv og guld. . Produktions- og prisforhold. Verdensproduktionen af kobber var i 1900 486,084 t, der fordeler sig saaledes: De forenede stater . . . 268,787 t Spanien_________________ 52,872 - Japan_________________ 27,840 - Chili____________________ 25,700 - Australien______________ 23,000 - Tyskland______________20,410 - Trods den stigende efterspørgsel er dog prisen paa grund af den enorme øgning i produktionen gaaet sterkt tilbage fra f. eks. 212 kr. pr. 100 kg i 1855 til ca. 100 kr. i december 1902, dog med adskillig mindre op- og nedgange. Norge indførte i 1902 kobber og legeringer heraf til en værdi af 128,200 kr. repræsenterende en samlet vegt af 116 t. Vor egen produktion var i 1904 1500 t, desuden eksporteredes der 3000 t kobber som kobber- holdig svovlkis. Kobberlegeringer. Legeringer af kobber viser typisk legeringers egenskaber i sin al- mindelighed. De er saaledes letsmeltelige, letflydende og har evne til at fylde støbeformerne. Smeltepunktet hos legeringer ligger lavere end det arithmetiske middel af bestanddelenes smeltepunkt ofte ogsaa lavere end den lavest smeltende bestanddels. (Saaledes smelter Rosesmetal, der er en lege- ring af tin (smp. 233°), bly (326°) og vismut (264°) allerede ved 94°). Alle legeringer viser en større haard hed end bestanddelenes og faar der- igjennem en større evne til at modtage politur. Legeringers specifike vegt afviger ofte uregelmæssig fra det arithmetiske middel af bestand- delenes. De vigtigste kobberlegeringer er bron c e, messing og ny sølv. 1) Bronce bestaar af kobber og tin undertiden med tilsætning af smaa mængder andre metaller (og i enkelte tilfælder af metalloider). Jo større tingehalt desto lettere kan legeringen støbes; men den bliver saameget haardere; strækbarheden stiger med kobbergehalten. Efter forholdet mellem de to metaller, hvilket bestemmer legeringens egen- skaber og anvendelse, skjelner man mellem: