Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
METALVARER. 311 Medaljebronce med 3—6% tin; den er af rødbrun farve, er let at præge og er haardere end rent kobber. De norske broncemynter bestaar ligesom de tyske og østerrigske af 95 % kobber, 4 % tin og 1 % zink. Saadanne mynter slides langt mindre, end om de var af rent kobber. Kanon metal har gjennemsnitlig 9 °/0 tin. Det har stor seighed, haardhed og chemisk modstandsevne, hvilket gjør det meget tjenligt til skydevaaben. Lignende sammensætning har ogsaa uchatiusstaal eller staalbronce (indeholder ikke staal), der i Østerrige benyttes til feldtkanoner og forøvrigt ofte bl. a. til frugtknive. Statuebronce har gjerne en tingehalt af 10—18 °/0 og ofte smaa tilsætninger af zink og bly, har gulrød farve og er i smeltet tilstand meget tyndtflydende. Ved afkjøling udvider legeringen sig, hvorfor den er særlig skikket til støbning, hvor det gjælder at faa skarpe konturer, og benyttes af denne grund til støbning af statuer, buster, pyntegjen- stande o. s. v. Støbningen foretages gjerne i sand- eller lerformer, der fremstilles efter specielle, ofte komplicerede maader og som f. eks. ved store statuer kræver megen omhu og erfaring. Til gjenstande, der skal fremstilles i stort antal, benyttes jernformer. Bronceindustrien er særlig udviklet i Paris, Wien og i Würtemberg. Klokkemetal indeholder gjennemsnitlig 22 °/0 tin (ofte ogsaa lidt zink). Det er graaliggult, er meget haardt og af vakker klang. Af lignende legeringer fremstilles desuden enkelte musik- og larme- instrumenter som bækkener, cimbeller, gong-gongs etc. ved udhamring. Speilbronce har en tingehalt af indtil 30 % og er næsten sølvhvid. Paa grund af dens store haardhed lader den sig meget let polere. Den be- nyttes til metalspeil i videnskabelige øiemed. Saadanne metalspeil var al- mindelige før opfindelsen af metalbelagte glasspeil. Broncelegeringer benyttes ogsaa som lag er me tal i maskintekniken (antifriktionsmetal); de har imidlertid en meget vekslende sammensætning. Særlig benyttes hertil tinrige legeringer (70—90 % tin, 5—10 % kobber, 6—20 % antimon) eller sterkt zinkholdige (f. eks. 60—80 % zink, 15— 30 % tin, 5—7 % kobber). Fosforbronce kaldes en kobber-tinlegering med omtrent 0.6 % fosfor. Samtidig med, at den er særdeles skikket til støbning, er den fast og elastisk, saa den kan anvendes saavel til kanoner som til klokker og forskjellige kunstgjenstande. Lignende anvendelse har ogsaa manganbronce. Silici umbronce (med 9 % tin og 0.5—0.8 % si- licium) har en meget stor elektrisk ledningsevne forbundet med stor fast- hed og anvendes af denne grund til elektriske ledninger. Aluminiumbronce bestaar af kobber med en tilsætning af indtil 10 % aluminium. Den har farve som guld og holder sig udmerket i luften. Den benyttes meget til smykkegjenstande og ligesom uchatius- bronce f. eks. til frugtknive.