Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

METALVARER. 315 lige mængder zink, ligesaa til forskjellige legeringer, som tidligere om- talt under kobber. Produktion og pris. Verdensproduktionen var i 1900 ca. 470,000 t. Heraf fremstillede Rhinlandene og Schlesien 155,000 t, Belgien 125,000 t, De forenede stater 123,000 t, Frankrige 38,000 t, Storbritannien 30.000 t o. s. v. Prisen pr. 100 kg er ca. 35 kr.; det er det billigste metal efter jern og bly. Tin (stannum). (Zinn, tin, étain). Forekomst og udbredelse. Tin forekommer ikke frit i naturen. Det fremstilles af tin sten (kassiterit), der krystalliserer i det kvadratiske system, er brunsort og glasglinsende. H. = 6.6; sp. v. 6.8—7.0. Chemisk indhold: tindioksyd (SnO2) med 76.8 % Sn. Udvinding. Af tinsten udvindes tin ved reduktion med kul (SnO2 4- 2G = Sn 4- 2CO). Dette gjøres enten i schaktovne som fig. 173 eller i flammeovne. Malmen maa dog i almindelighed først undergaa en noksaa indgaaende forberedende be- handling for at befries for fremmede be- standdele og gjøres rigere. Schakten A har nederst en skraat stillet, udhulet bundsten. Formaabningen er ved o. Saasnart ertsen med slagmaterialer og kul er indført i afvekslende lag, begynder reduk- tionen ved -kuloksydets indvirkning. Der fly- der saa tin og smeltet slag i fordiglen B. Slaggerne tappes fra tid til anden af, Saa- snart diglen er fyldt med tin, føres dette gjen- nem en kanal til den underliggende digel C. Udvinding af tin i flammeovne anven- des ogsaa meget, da den tillader en større produktion og giver større udbytte, men leverer af urene malme et mindre rent tin. Fig. 173. Det udvundne raatin maa dog renses, hvilket sker paa den maade, at det smeltede tin heldes fra en vis høide ned paa en skraatstillet med glødende trækul be- dækket støbejernsplade, hvor de tungt smeltbare metaller sammen med en del tin vil blive tilbage, medens det rensede tin flyder videre og opsamles i en digel. Egenskaber og handelssorter. Tin er et næsten sølvhvidt, meget blødt metal, (h. = 2.5), af stor hammerbarhed, men af liden fasthed. Strækbarheden er størst ved 100°; derimod er metallet ved 200° meget sprødt. Det har krystallinsk struktur, hvad man let merker, naar en tin- stang bøies lige foran øret; man hører da en eiendommelig, smaaknitrende lyd, („tinskrig“), som skriver sig fra krystallernes gnidning mod hverandre. Smp. 233°; det kan ikke godt støbes, da det fylder formen daarlig. En