Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

314 METALVARER. Støbningen foregaar oftest i jern- eller broncefonner, Metalformerne kan klappes sammen og er i 16—22 saadanne af ildfast ler. A er afløb for zinkdampene og o kondensa- tionskassene. Den i draabeform erholdte zink omsmeltes og støbes til plader. Fyringen er enten direkte eller nu oftest gasfyring. Efter den belgiske methode ligger der 70—150 rør af 1—1.5 m’s længde paa den ene eller paa begge sider i ovnen i 6—8 rækker over hinanden. Hvert rør tager kun ca. 15 kg erts (mod 50 i en muffel), hvorfor destillationen foregaar saa meget hurtigere. Fremstilling af zink i schaktovne lykkes ikke, da reduktionen som nævnt først foregaar ved en temperatur, hvor zink overgaar i dampform og vilde tabes gjennem gigten eller brænde op. Elektrolytisk fremstilling af zink er endnu gjenstand for eksperiment, og en hel række methoder findes angivet, uden at disse endnu har faaet nogen nævneværdig betydning i praksis. Egenskaber og handelsformer. Zink har en graahvid, i det blaa- lige spillende farve og er gjerne dækket af et graaligt oksydlag, der beskytter det underliggende metal. Bruddet er krystallinsk, grov- bladet og sterkt glinsende. Sp. v. — 6.9—7.2. H. = 2.5. Ved al- mindelig temperatur er zink sprød. Mellem 120—150° er den stræk- bar og kan valses. Ved 412° smelter den og lader sig meget let støbe. Kgp. 930°. Dampene brænder i luften til zinkoksyd (zinkhvidt). Zinkens forbindelser er giftige. Metallet opløses let i fortyndede syrer, men holder sig ganske godt i luften. Den i handelen forekommende zink er altid forurenset med frem- mede metaller (bly, arsen, jern) foruden kulstof. Den almindeligste han- delsform er firkantede plader af omtr. 2—4 era’s tykkelse med fabrikmerke paa overfladen. I enkelte øiemed gaar zink desuden i han- delen i uregelmæssige smaaklumper (granuleret zink) og som pulver (zinkstøv), der gjerne indeholder betydelige mængder zinkoksyd. En stor artikel er zinkplader, som er udvalset ved 130° og kommer i hande- len i forskjellige tykkelser. Anvendelse. En stor del zink anvendes til fremstilling af forskjel- lige støbte varer som lampefødder, lysestager, skrivetøj, pyntegjenstande, dørskilter o. s. v. sjeldnere i former af ler. tilfælde forsynet med en jernkjerne. Metallet smeltes i indmurede jern- gryder og heldes fra støbeskeen i formerne. Ofte kan gjenstanden være solid nok uden at behøve at være kompakt. I saadanne tilfælder støbes ofte hele gjenstande paa den maade, at saasnart overfladen er størknet, heldes det endnu flydende indre ud. For at give zinkgjenstande et vak- kert ydre, bliver de ofte forsynet med et overtræk af nikkel, sølv eller guld, messing o. s. v. Saadanne kaldes uegte broncevarer. Zink- blik benyttes af blikkenslagerne i en hel række øiemed til bøtter, bade- kar, tagrender, tagtækning, skibsbeslag o. s. v. Ligeledes finder tynde zinkplader anvendelse ved trykning af billeder (zinkografi). Til galvaniske elementer og til overtræk paa jern („galvaniseret jern“) benyttes betyde-