Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

METALVARER. 313 sølv erstattes forøvrigt ofte nysølv af messing, biitaniametal eller bare zink. Der er en stor industri paa disse legeringer i Wien, Würtem- berg (Esslingen), Berlin og i England (Birmingham, Sheffield). Zink. (Zink, zinc, zinc). Zink var allerede kjendt i legeringer med kobber i oldtiden. Ren kom den til Europa i det 16de aarhundrede. Her blev den først fremstillet i be- gyndelsen af det 18de aarh.' Forekomst. Zink findes ikke frit i naturen. De vigtigste zink- malme er: zinkblende (ZnS), der krystalliserer regulært, forekommer drøi eller kornet; farven er gul, brun indtil sort med gulbrun streg. H. = 4; sp. v. =4. Chemisk indhold: svovlzink. Galmei eller zink- spat (ZnCO3) og kiselgalmei (Zn2SiO4) forekommer gjerne sammen og er af gul til brungraa eller grøn farve. H. = 5, sp. v. — 4.1—4.5 (airn. galmei); 3.3—3.5 (kiselgalmei). Udvinding. Zink fremstilles af oksydet ved reduktion med kul (ZhO —|- C ===== Zn —|— CO). Zinkblenden maa derfor først røstes. Alminde- lig galmei maa ligeledes først overføres til oksyd, medens kiselgalmei direkte kan reduceres med kul. Reduktionsprocessen maa foretages i lukkede kar ved en temperatur af 1200 1300°. Herved danner der sig dampe af zink, som man opsamler i egne kondensationsapparater. Frem- stillingen er saaledes en destillation, og karrene maa derfor være luk- kede, da ellers zinkdarnpene vilde brænde op til zinkoksyd. Efter arten af de anvendte destillationsapparater skjelner man mellem den schle- siske og den belgiske methode. Reduktionen foregaar efter den schlesiske methode i m uf ler M, der er horisontale retorter, 140—200 cm lange. Paa hver side i ovnen ligger der Fig. 172. Zinkudvintling eiter den schlesiske methode.