Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
METALVARER. 317 anilinfarver. Den tidligere anvendelse af tinamalgam til belæg bag speile er gaaet meget tilbage efter indførelsen af sølvbelagte speile. Fremstilling af stanniol foregaar ved udvalsning af tinplader til saa tyndt blik som muligt, hvorpaa disse lægges paa hinanden (indtil 300 stk.) og slaaes lidt efter lidt tynde med en træhammer. Betydelig anvendelse havde tin (legeret med bly) til støbning af for- skjellige spise- og drikkekar, før lervareindustrien i løbet af det 18de aarh. havde naaet sin høie udvikling. Nutildags fremstilles saadanne artikler gjerne af britanniametal, der er en legering af tin med 2-10% antimon og lidt kobber. Til støbning af tin- og britanniametalvarer som skeer, dækler paa ølkrus, destillationskjedler, legetøi o. s. v. anvendes der altid varige for- mer. For at hindre, at metallet bliver hængende ved formen, bliver denne altid indvendig tilsodet eller bestrøget med en tynd lervelling. Formerne gjøres af sandsten, serpentin eller metal. Ofte støbes gjen- standene hule. En egen gren af tinstøberiet er fremstilling af ziphon- h o ve der til mineralvandflasker. Verdensproduktionen af tin i 1899 var 78,000 t. t fra Straits-settlements; derefter følger Banka o. s. v. Prisen pr. 100 kg er ca. 200 kr. I Produktion og pris. Heraf kommer over 46,000 og BilitoD, Bolivia, England Nikkel. Forekomst. Nikkel forekommer ikke frit i naturen, men bundet til As og til S — f. eks. som rødnikkelkis (NiAs med 43.5 ®/o Ni), hvidnikkel- kis (NiAs,) og nikkelkis (NiS med 64.5 % Ni). En vigtig nikkelerts er g arn i e rit (NiMgSiO3 + H2O med 9—20 % Ni) og nikkelholdig magnetkis. Udvinding. Garnierit kan direkte reduceres med kul til raanikkel, der efterpaa maa raffineres, hvilket som oftest gjøres elektrolytisk. . Af arsen- eller svovlholdige malme fremstilles der efterhaanden en nik- kelsten paa lignende maade som skjærsten under kobber. Ved gjentagende røstning og smeltning med kul og kiselsyre faar man en stadig nikkelrigere sten, som man saa tilslut behandler paa vaad vei med syrer og andre chemikalier for at bortskaffe de fremmede metaller. De tilslut fremkomne nikkelsurstof- forbindelser reduceres tilsidst med kul. Produktet er nikkel i form af ter- ninger. Der drives i den sidste tid elektrolytisk udvinding af rent nikke] af raanikkel. Man faar herved et meget rent produkt (99.0—99.5 % Ni); men fremgangsmaaden er tildels endnu hemmelig. Egenskaber. Nikkel har først i det 19de aarh. faaet nogen større anvendelse. Det har en vakker, graalighvid farve og prægtig glans. Det holder sig udmerket i luften, kan smedes og sveises og legerer sig let med andre metaller. Haardheden er omtrent som smedejerns (4—5). Sp. v. = 8.9. Smp. 1500°. Ligeoverfor magneten forholder det sig som jern.