Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
METALVARER.
317
anilinfarver. Den tidligere anvendelse af tinamalgam til belæg bag speile
er gaaet meget tilbage efter indførelsen af sølvbelagte speile.
Fremstilling af stanniol foregaar ved udvalsning af tinplader til saa
tyndt blik som muligt, hvorpaa disse lægges paa hinanden (indtil 300 stk.)
og slaaes lidt efter lidt tynde med en træhammer.
Betydelig anvendelse havde tin (legeret med bly) til støbning af for-
skjellige spise- og drikkekar, før lervareindustrien i løbet af det 18de aarh.
havde naaet sin høie udvikling. Nutildags fremstilles saadanne artikler
gjerne af britanniametal, der er en legering af tin med 2-10%
antimon og lidt kobber.
Til støbning af tin- og britanniametalvarer som skeer, dækler paa
ølkrus, destillationskjedler, legetøi o. s. v. anvendes der altid varige for-
mer. For at hindre, at metallet bliver hængende ved formen, bliver
denne altid indvendig tilsodet eller bestrøget med en tynd lervelling.
Formerne gjøres af sandsten, serpentin eller metal. Ofte støbes gjen-
standene hule. En egen gren af tinstøberiet er fremstilling af ziphon-
h o ve der til mineralvandflasker.
Verdensproduktionen af tin i 1899 var 78,000 t.
t fra Straits-settlements; derefter følger Banka
o. s. v. Prisen pr. 100 kg er ca. 200 kr.
I
Produktion og pris.
Heraf kommer over 46,000
og BilitoD, Bolivia, England
Nikkel.
Forekomst. Nikkel forekommer ikke frit i naturen, men bundet til As og
til S — f. eks. som rødnikkelkis (NiAs med 43.5 ®/o Ni), hvidnikkel-
kis (NiAs,) og nikkelkis (NiS med 64.5 % Ni). En vigtig nikkelerts
er g arn i e rit (NiMgSiO3 + H2O med 9—20 % Ni) og nikkelholdig
magnetkis.
Udvinding. Garnierit kan direkte reduceres med kul til raanikkel,
der efterpaa maa raffineres, hvilket som oftest gjøres elektrolytisk. .
Af arsen- eller svovlholdige malme fremstilles der efterhaanden en nik-
kelsten paa lignende maade som skjærsten under kobber. Ved gjentagende
røstning og smeltning med kul og kiselsyre faar man en stadig nikkelrigere sten,
som man saa tilslut behandler paa vaad vei med syrer og andre chemikalier
for at bortskaffe de fremmede metaller. De tilslut fremkomne nikkelsurstof-
forbindelser reduceres tilsidst med kul. Produktet er nikkel i form af ter-
ninger. Der drives i den sidste tid elektrolytisk udvinding af rent nikke]
af raanikkel. Man faar herved et meget rent produkt (99.0—99.5 % Ni);
men fremgangsmaaden er tildels endnu hemmelig.
Egenskaber. Nikkel har først i det 19de aarh. faaet nogen større
anvendelse. Det har en vakker, graalighvid farve og prægtig glans.
Det holder sig udmerket i luften, kan smedes og sveises og legerer
sig let med andre metaller. Haardheden er omtrent som smedejerns
(4—5). Sp. v. = 8.9. Smp. 1500°. Ligeoverfor magneten forholder det
sig som jern.