Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
318 METALVARER. Anvendelse. Nikkel benyttes til fremstilling af bordserviser og til kjøkkentøi, særlig kogekar, endvidere til skillemynt (legering af kob- ber med 30 % nikkel). Nikkel egner sig udmerket til overdrag paa jern- og staalvarer, hvor- ved de faar et vakkert udseende og bliver meget modstandsdygtige lige- overfor rust. Saadan fornikling foretages paa galvanisk vei. Saaledes bliver f. eks. chirurgiske instrumenter, skøiter, velocipeddele, vaaben o. s. v. forniklet De billige nikkelkogekar fremstilles ved udvalsning af jern- plader, der er sammensveiset med nikkelblik. Projektilerne til Mann- lichergeværer er omgivet af en nikkelhylse. Desuden benyttes nikkel i forskjellige legeringer (p. 312) og til „nikkelstøal“ (p. 291), der er staal med en nikkelgehalt af 4—6 %. Produktion og pris. Nikkel kommer væsentlig fra Amerikas for- enede stater og Canada; endvidere fra Frankrige, England og Tyskland. Verdensproduktionen var i 1900: 7600 t. Prisen var i 1874 pr. kg 3 kr., men steg efter indførelsen af nikkelmynter til 21 kr. og er for tiden ca. kr. 2.70. Arsen. Arsen er egentlig ikke noget metal, men ligner i det ydre metallerne. Det er af underordnet betydning. Sp. v. 5.7. Farve graasort, sublimerer ved ophedning og forbrænder til arsenik (As2O3). Det kan fremstilles ved reduktion af dette stof med kul; det har nogen anvendelse i haglfabrikatio- nen, idet det tilsat bly i en mængde af ca. 0.5 % gjør, at dette metal let- tere antager kugleformen ved støbning. Arsen og alle dets forbindelser er meget giftige. Modgift: nyudfældt jernoksydhydrat. Antimon. Fig. 175. Antimonkage („antimon regulus“). (Efter Hassac). Dette metal forekommer i naturen saavel frit som bundet til svovl som spydglans (Sb2S3). Ved udsmeltning faaes heraf svovl- antimon nogenlunde rent (anti- monium crudum). Heraf frem- stilles antimon ved smeltning med jern(Sb2S3 -|- 3Fe = Sb2 -fy 3FeS). Antimon har en blaalighvid farve, er grovkrystallisk og sprødt med sterk staalglans; sp. v. 6.7; smp. i ren tilstand ved 630°; (tidligere anføres meget lavere temperaturer). Antimon gaar i handelen i form af runde kager, der paa overfladen viser stjerneformige eller bregneformige figurer, noget der skal være et merke paa ren- heden.