Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

METALVARER. 319 Dette metal fremstilles i Tyskland, Ungarn, Bøhmen og England. Det benyttes mest til fremstilling af britanniam etal og til bogtrykker- typer, til lagermetal og enkelte andre letsmeltelige legeringer. Vismut. Dette metal udvindes mest af det i naturen forekommende frie vismut, men fremstilles ogsaa af forskjellige forbindelser (Bi2S3, Bi2O3 o. s. v.). Dette sprøde metal er rødligt og glinsende, sp. v. 9.8; smp. 260°. Det benyttes omtrent udelukkende i forskjellige legeringer, hvis smeltepunkt ved en tilsætning af dette metal betydelig sænkes. (Eks. Ro se s metal: 2 Bi, 1 Pb, 1 Sn; smp. 94°. Woods metal: 7—8 Bi, 4 Pb, 2 Sn, 1—2 Cd (cadmium); smp. 70°). 2. Lette metaller. Lette kaldes de metaller, der har en specifik vegt mindre end 5. De vigtigste er: aluminium, magnesium, og natrium. Kun disse har nogen større teknisk anvendelse og er bekjendte handelsvarer. Aluminium. Dette metal blev opdaget 1828 af Wøhler, men har først i de sidste 20 aar faaet praktisk betydning, særlig i den allersidste tid, takket være forbedrede fremstillingsmaader, der har bevirket, at dette i flere tekniske henseender udmerkede metal har sunket sterkt i pris (fra 45 kr. pr. 1 kg i 1889 til omtr. kr. 2.50 pr. kg i 1900. Produktionen stiger raskt. Verdensproduktionen var i 1899 5700 /). Aluminium forekom- mer udbredt i naturen i overordentlig store mængder (ca. 7.8 °/° af ^en faste jordskorpe antages at udgjøres af aluminium). Imidlertid kan man af de almindelige aluminiumforbindelser særlig ler ikke for tiden med fordel udvinde metallet. Den vigtigste forekomst, hvoraf aluminium frem- stilles er bau xit, der er et aluminium og jernoksydholdigt mineral, der særlig findes i Frankrig, England og Nord-Amerika (Alabama, Georgia). De største fabriker haves i Schweiz (Neuhausen ved Rhinen), Frankrig (Salindre) og i Amerika (Niagara). Udvindingen foregaar elektrolytisk af bauxit (oksydet), der ved den elektriske strøms indvirk- ning spaltes i metallisk aluminium og surstof, hvilket sidste forbinder sig med tilsat kul. (Derimod lader det sig ikke gjøre direkte at reducere aluminiumoksyd med kul paa samme rnaade, som man udvinder jern). Metallet kommer i handelen i form af eiendornmelige barrer (fig. 176) og som blik og traad. Det er blaalig sølvhvidt, holder sig udmerket i luften, er meget strækbart og kan udvalses til de tyn- deste blade. Det udmerker sig endvidere ved sin lave specifike vegt (2.7). Smp. omtr. 700°. Det opløses let af fortyndede syrer og af