Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

METALVARER. 321 3. Ædle metaller. Kviksølv (Hydrargyrum). (Quecksilber, mercury, mercure). Forekomst. Kviksølv hører til de mindre udbredte metaller. Det findes gedigent i draabeform, men kun som mineralogiske sjeldenheder. Mest forekommer det bundet til svovl som rød zinnober (HgS, h. = 2, sp. v. =8). De vigtigste findesteder er: Almaden (Spanien), Idria (Krain) og Kalifornien. Udvinding. Man udvinder kviksølv af zinnober paa den maade, at man anbringer ertsen paa gjennemhullede hvælv i en schaktformig ovn i flere etager og lader varm luft stryge gjennem den. Herved vil svovlet forbrænde, og kviksølvet bliver frit (HgS-j-O2 =Hg-]-SO2). Fig. 177. Røstovn for zinnober. Fig. 177 viser gjennemsnit af en ovn til røstning med zinnober; aa,bb og c C er de tre hvælv, hvor ertsen anbringes; øverst i c C lægges affaldet (grus) i lerskaaler. Efter beskikningen antændes brændmaterialierne paa risten nederst. Røstprodukterne gaar saa til en række kondensationskamre C C, hvor metallet afsætter sig og senere kan samles i en fælles underjordisk beholder. Kviksølv kan ogsaa udvindes ved smeltning af zinnober med jern (HgS -|~ Fe — Hg FeS). Det vundne produkt er aldrig helt rent. Mekaniske for- urensninger som sod, støv o. s. v. kan fjernes ved filtration gjennem lintøi. De fremmede indblandinger som. zink, bly, kobber o. s. v. faar man bort ved behandling med svag salpetersyre. Bedst renses dog kviksølv ved de- stillation. Egenskaber. Kviksølv er ved almindelig temperatur en væske, der stivner ved -j- 39.4 og koger ved 357°. Det er meget tungt, sp. v. 13.5. Det holder sig udmerket godt i luften, men opløses af salpetersyre og kongevand. Saltsyre angriber det ikke og svovlsyre først, naar den er varm og koncentreret (ganske som bly, kobber og sølv). Kviksølv op- løser de fleste metaller (undtagen jern, nikkel og platina), idet det 21