Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
__________ METALVARER. 325 En legerings gehalt af sølv betegnes ved fi nh eds gr a den, som er antal dele sølv paa 1OOO d. legering. I de forskjellige lande er det ved lov fastsat, hvilke gehalter sølvlegeringer skal holde, og for kontrollens skyld stemples gjenstandene. (I ældre tider talte man om lødig- heden af sølvlegeringer; denne var det antal lod sølv, der gik paa en mark (16 lod) legering, altsaa sølvgehalten udtrykt som antal sekstende- dele. Finhedsgraden 800 svarer saaledes til 12.8 i lødighed). Til sølv mynter har sølv udstrakt anvendelse. De norske 2 kr.- og 1 kr.-stykke indeholder 80 %, 50-øre- og 25-øre-stykker 60 % og 10- øre-stykker 40 % sølv; resten er kobber. Prøvning af sølvlegeringers gehalt foretages paa probersten, der er en mørk, ru kiselskifer, hvor legeringen ved rivning frembringer en streg, hvis farve staar i forhold til gehalten og som sammenlignes med streger af for- skjellige probernaale af bekjendt gehalt, Foruden til de forskjellige smykke-, pynte- og brugsgenstande an- vendes meget sølv til forsølvning af uædle metaller særlig til frem- stilling af chinasølv, som omtalt under kobber. Den holdbareste for- sølvning opnaaes ad mekanisk vei ved belæg (plettering). Saadanne pletsager fremstilles ved at tage omhyggelig rensede plader af nysølv eller andre metaller eller legeringer og belægge dem med en tynd sølv- plade, hvorefter begge i rødglødende tilstand udvalses; herved vil sølvet sammensveises fast med underlaget. Man kan drive udvalsningen saa langt, at sølvskiktet kun bliver 0.02 mm tykt. Meget almindeligt er det imidlertid nu at forsølve galvanisk i en op- løsning af cyansølv-cyankalium, hvoraf sølvet ved. den elektriske strøms ind- virkning udskilles og afsætter sig paa kathoden, som dannes af den gjen- stand, der skal forsølves. medens anoden gjøres af en sølvplade. Forsølv- ning ved overstrygning med sølvamalgam og paafølgende ophedning til for- dampning af kviksølvet er nu gammeldags. Sølvoverfladen maa i begge tilfælder efterpaa pudses blank med polerstaal. Niello-arbeider i sølv fremstilles paa den maade, at der indgraveres en tegning paa sølvgjenstanden, hvorpaa fordybningerne fyldes med en pasta (grød) af svovlsølv, der efterpaa indbrændes, hvorpaa den hele gjenstand poleres; herved vil tegningerne fremtræde mørkegraa paa hvid grund. Det i Rusland og Wien bekjendte tu lasølv er lignende produkter. Oksyderet sølv er sølvgjenstande, hvis overflade delvis eller helt er overført til svovlsølv; (er altsaa ikke oksyd af sølv). Produktion. Den samlede sølvproduktion anslaaes i værdi fra 1493—1850 til 24,300 mill. kr. „ 1851—1875 „ 5,000 — - „ 1876—1884 „ 3,700 — - Verdensproduktionen var i 1884 2,957,382 kg til en værdi af omtr. 400 mill. kr. I 1900 var den steget til 5,681,363 kg til en værdi dog ikke større end ca 420 mill. kr. Heri deltog: De forenede stater med__________ca. 1,852,000 kg. Bolivia, Chili, Peru____________ - 1,794,000 „