Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

330 METALVARER. Platina. Dette metal findes gedigent kun paa sekundært leie som „platina- sand“ særlig i Ural, paa Borneo og i Sydamerika. Det udvindes ved vaskning og ledsages altid af en hel del fremmede metaller som guld, sølv, jern o. s. v. foruden af de beslægtede „platinmetaller“ (iri- dium, osmium, palladium etc.); udvindingen af det rene platin foregaar efter en meget kompliceret chemisk proces. Metallet udmerker sig ved sin uforanderlighed i luften og lige- overfor syrer. Det er meget tungsmelteligt (smp. 1775°) og har en meget høi sp. v. (21.48), har graahvid farve og er meget strækbart. Platina bringes i handelen i form af blik og som traad og har stor anvendelse til digler, skaale, blik, traad o. s. v. i laboratorierne og delvis ogsaa i chemiske fabriker samt i elektrotekniker!. Det har været forsøgt som myntmetal. Prisen er sterkt varierende, i de senere aar mellem 1500 og 3000 kr. pr. kg. Den samlede aarlige produktion er kun 5000—6000 kg. -' > Myntfabrikation. Mynter forfærdiges af guld, sølv, nikkel, kobber og dettes legeringer; de maa have en bestemt vegt og bestemt tversnit og en bestemt finheds- grad. (De norske myntsorters sammensætning er tidligere omtalt under sølv og guld. Af 1 kg fint guld præges der i Norge 124 stk. 20-kr. af vegt 8.9606 g med diameter 23 mm. I Tyskland paa lignende maade guldmynt til et beløb af 2790 Mk.). De tilladelige variationer (remedium) er her som hos guld- og sølvsager forøvrigt ved lov fastsat. Gjennemsnittet og dettes forhold til tykkelsen er ligeledes lovbestemt. Præget skal være af den art, at efterligninger vanskeliggjøres og borttagning af en del af overfladen let kan erkjendes. Mynterne har et for- og et bagparti (aversen og rever- sen), der gjerne bærer monarkens billede resp. statens vaabentegn. Paa den ene eller paa begge sider findes der en bestemt paaskrift. Den kan være anbragt omkring billedet eller i ret linie midt paa. En af paaskrif- terne angiver som regel myntens gangbare værdi (for skillemynter) eller virkelige værdi (for guldmynter). [Enkelte stater har eller har havt sølv- myntfod eller blandet myntfod; isaafald kan der ogsaa paa sølvmynterne angives den virkelige værdi]. Endelig indeholder præget aarstal med an- givelse af, hvor mynten er præget og ofte myntmesterens forbogstaver. Myntens rand er som regel ophøiet. Den er desuden for guldmynters og større sølvmynters vedkommende riflet eller forsynet med randskrift, der som oftest er fordybet. Tilvirkning af mynter foregaar i grundtrækkene saaledes: Først pro- beres barrernes finhedsgrad. Derefter smeltes metallet i digler af grafit under tilsætning af den nødvendige kobbermængde, hvorpaa legeringens finhed prøves; den støbes nu i sand- eller jernformer til atænger (tener). Disse valses, til de faar myntsortens nøiagtige tykkelse og udglødes, hvorefter der med en stempelmaskine udhugges runde stykker af myntens nøiagtige stør- relse. For de større mynters vedkommende følger saa justeringen paa auto- matiske vegte. De stykker, der er for lette, omsmeltes, og de, der er for