Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
METALVARER. ... 329 noget af overfladens kobber og derved gjøre legeringen lysere. Guld- og sølvsager kan stemples med lovbefalede merker, der angiver lege- ringens gehalt; men i saadanne tilfælder maa — f. eks. i Norge gjenstande af guld og sølv have en finhedsgrad af mindst 585 resp. 830. Ved fremstilling af smykkegjenstande af guld dannes først den for- ønskede legering ved sammensmeltning af metallerne i grafitdigler, ler- eller sandstensdigler (hessiske digler); den støbes saa til tynde plader, som udvalses til blik. Af disse forfærdiges saa smykkegjenstandene, enten ved presning eller ved „klemning“ (se p. 312), ofte ogsaa for haanden. Ringe, armbaand og andre massive sager støbes. De hertil nødvendige former skjæres gjerne i Os Sepiae (hvidt fiskeben), hvorefter de støbte gjenstande færdigbearbeides ved filing og polering. Guld-plaqué eller „guldbelagte“ smykker forarbeides, som omtalt under sølv, oftest med tambak og guld af 585 finhedsgrad. Ikke lidet guld i form af bladguld benyttes af bogbinderne; fin guldtraad benyttes til forskjellige possementarbeider (fællesnavn for alle slags border, fryndser, lidser, snore, der gjerne er overspundne) og til fi li grans ar bei der (smykkesager af guld og sølvtraad, dels glatte, dels kornede, snoede o. s. v.). Prøvning af guldgehalten foretages undertiden paa probersten, som omtalt under sølv. Stregen maa dog behandles med salpetersyre. Da resul- tatet er mindre sikkert, gjøres guldprøvning oftest chemisk — gjerne ved kupellation (afdrivning) og paafølgende opløsning og udskilning af guldet. De norske 20-kr.- og 10-kr.-stykker beetaar af 90 °/o guld og 10 °/o kobber. Produktion og pris. Den samlede guldproduktion anslaaes i værdi fra 1493—1850 til 11,795 mill. kr. - 1851—1875 - 11,943 — - - 1876—1884 - 12,666 — - Verdensproduktionen af guld, der i 1862 var ca. 200,000 kg sank til 177,000 kg i aaret 1882. Siden er den jevnt steget. I 1899 var den høiest. I 1900 noget mindre med 435,076 kg. Den fordeler sig saaledes: Sydafrika................... 10.847 kg [I 1898 før krigen var den 117,469 kg] Amerikas forenede stater . . 117,610 - Australien................. 110,550 - ................... Rusland...................37,744 - Østerrig- Ungarn............ 3,066 - Tyskland........................ 1,116 - Prisen pr. kg fint guld er ca. kr. 2500.