Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

328 METALVAEER. afheldes i smeltet tilstand, hvorpaa klorstrømmen afbrydes, før endnu guldet angribes; b) paa vaad vei (quartation) med skedevand (salpetersyre), der op- løser sølvet, men lader guldet tilbage („Scheidewasser“); c) ved svovlsyre (affination), der ligeledes men kun i koncentreret form opløser sølv, men ikke guld; d) el e ktroiytisk, hvorved et meget fint sølv (99.9 %) kan udskilles paa kathoden, der er sølvplader, Badet bestaar af en sur sølvnitratopløsning og anoden af den sølv- og guldholdige legering. Egenskaber og handelsformer. Det paa den ene eller den anden maade udvundne guld renses først og støbes derefter i form af barrer. Hver saadan barre er forsynet med stempel, der angiver det hytteverk eller den scheideanstalt, hvorfra det stammer og det fortløbende num- mer. Et medfølgende certifikat angiver nøiagtig den analytisk fundne guldgehalt. Desuden kommer guld i handelen i plader og i form af uregelmæssige korn (granuleret). Alt guldaffald bearbeides paa guld i egne anstalter. Guld, der er det strækbareste af alle metaller, har den bekjendte prægtige guldgule farve og er uforanderlig i luften, selv om der er svovlvandstof tilstede. Sp. v. 19.3; smp. 1064°. I smeltet tilstand er det søgrønt (ligesom kobber). Almindelige syrer virker ikke paa guld. Klor (og brom) og klorudviklende substanser opløser det; („kongevand“ f. eks., der er en blanding af saltsyre og salpetersyre). Ligesaa cyankalium, ligesom kviksølv opløser det under amalgamdannelse. Med kobber og sølv kan det legeres uden at tabe synderlig i strækbarhed. Det rene guld kan hamres ud til plader af 0.00012 mm’s tykkelse; disse slipper lyset gjennem med grøn farve. En liden guldklump som et knappe- naalshoved kan udtrækkes til en traad af indtil 200 m’s længde. Guld er blødere end bly og lader sig i ren tilstand ikke godt støbe. Anvendelse. Cheniisk rent guld anvendes ved glas- og porcellæns- maling samt til fremstilling af enkelte chemiske forbindelser, der særlig benyttes i fotografien. I alle andre øiemed f. eks. til bladguld, til tandplomber, til smykkesager og mynter er det altid legeret med kobber eller sølv eller begge dele samtidig (rød, hvid og blandet karatering). Saadanne legeringer er haardere og slides derfor mindre end det rene guld. Guld- legeringers gehalt regnes som hos sølv efter finhed (antal dele guld paa 1000 dele legering). Tidligere benyttedes karat, som er antal dele guld paa 24 dele legering. I de forskjellige lande er det ved lov be- stemt, hvilke guldholdige legeringer, der overhovedet tillades bragt i han- delen. (I Østerrige f. eks. kun finhedsgraderne 920, 840, 750 og 580). Til smykkesager benyttes omtrent udelukkende legeringer af finhedsgrad 585 (svarende til 14- karat). Det i Tyskland forekommende „Jou-jou“- guld til billige smykkesager har imidlertid kun finheden 333. Saadanne fattige guldlegeringer „beises“ o: koges i kone, svovlsyre, der vil opløse