Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
334 BYGNINGSMATERIALER. undertiden i handelen gaar under det urigtige navn „Labrador“. Den har, særlig naar den er sleben, et vakkert, himmelblaat farvespil. Virke- lig labradorsten bestaar væsentlig af labradorfeldspat af mørk eller lys, brunlig violet farve; den findes i store mængder i indre Sogn. Kalksten (Kalkstein, limestone, pierres calcairé) optræder flere steder som bergart, har smudsig hvid, graalig eller gulagtig farve, findes paa mange steder i store mængder f. eks. i Rüdersdorf ved Berlin (aarlig produktion 500,000 m3). Den bestaar af skaller af smaa urdyr. Men- neskehedens ældste kjæmpebygninger, de egyptiske pyramider, er bygget af lignende materiale. Betydelig anvendelse har ogsaa kalksten fra leierne i Leithagebirge i nærheden af Wien, den graahvide Manners- dorfer og den gulagtig graa Wöllersdorferkalksten, der begge er aflei- ringer af alger fra tidligere jordperioder (kridttiden). Trykfastheden varierer hos de forskjellige sorter kalksten mellem 700 og 1400 kg pr. 1 cm2. Kalktuff (f. eks. den romerske Travertin) er afsat af kalk- holdigt vand og var i oldtiden Roms bygningsmateriale. Store mæng- der kalksten bruges ogsaa til kalkbrænding. De forskjellige kalkstene bruser alle for syre. Porfyr (Porphyr, porphyry, porphyré) er forskjellige bergarter, hvor der i en finkornet grundmasse ligger indlagret større krystaller af et eller andet mineral, hvorefter porfyren faar sit navn f. eks. feldspat- porfyr, augitporfyr o. s. v. Den har adskillig anvendelse som byg- ningsmateriale særlig den veirbestandige Rochlitzersten fra Sachsen. Klebersten (vægsten, gry de s te o o. s. v., Topfstein, soapstone, steatite) bestaar af en blanding af bløde, bladrige mineraler særlig talk og klorit. Den kan være graalig, blaalig eller grønagtig, lys eller mørk, lader sig let sage og skjære og er fed at føle paa; den er ogsaa meget veirbestandig og ildfast og benyttes til peiser, ovne, bund- flader i bagerovne, sorn ildfast materiale i smelteovne o. s. v. Desuden anvendes den som bygningsmateriale, da den let kan bibringes fine ud- skjæringer. (Throndhjems domkirke er for en stor del bygget af kleber- sten). Betydelige forekomster findes her i landet bl. a. i Sei i Gud- brandsdalen. Tagskifer (Thonschiefer, roofing slate, ardoise) er en let spaltbar lerskifer, der tilhugges i plader af 5—7 mm’s tykkelse. God tagskifer maa kunne taale varme, kulde og fugtighed og maa kunne gjennem- trænges af en spiger uden at knække. De grønne sorter ansees for de bedste; men der findes ogsaa blaalige, grønne, sorte og violette sorter. I vort land brydes betydelige mængder paa flere steder. Helleskifer (Fliesenstein, slate, pierre plate) adskiller sig fra tag- skifer væsentlig ved sine større dimensioner (tykkelse 2—5 cm); den benyttes til fortougstækning, trappetrin, bordplader o. s. v. Gadestene (Pflasterstein, paving stone, pave) er oftest granit, graa sandsten eller forskjellige sorter grøn s ten. Af en god gadesten for-