Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BYGNINGSMATERIALER.
335
langes, at den skal være haard og seig, helst slides med knudret over-
flade og være fast i kanterne. Norge udførte i 1902 tilhuggen sten til
en værdi af ca. 2.5 mill. kr.
Puksten (Pochstein, metal, mineral ä bocarder) ophugges af for-
skjellige sorter haarde stene; løs skifer bør ikke anvendes, da den let vil
blive knust, saa veiene i tørt veir vil blive støvet og i vaadt veir leret.
Marmor (Marmor, marble, marbre) har væsentlig samme sammen-
sætning som almindelig kalksten (CaCO3). Det er en kornet, krystal-
linsk afart af mineralet kalkspat (calcit) og udmerker sig ved vakker
hvid, graalig, rødlig, sort o. s. v. farve; h. = 3, sp. v. = 2.6 — 2.8. Dette
mineral har fra de ældste tider af været benyttet saavel som billedhug-
germateriale som til bygningssten. Efter strukturen, der hænger sam-
men med dannelsen, kan man inddele de mange marmorsorter i følgende
grupper: kornet eller urmarmor; tæt, farvet marmor, ogsaa
kaldet arkitekturmarmor; breccie- og conglomeratmarmor
(brocatello); muskel-marmor (lumachello); onyks-marmor o. s. v.
1. Kornet eller urmarmor har tydelig körnig krystallinsk struktur
(som topsukker) og glinsende brud. Rent, hvidt urmarmor kaldes efter
anvendelsen st atu emar mor, hvoraf det mest bekjendte er Car r ara-
marmor. Dette er den fineste sort og har været anvendt lige fra den
romerske keisertid. Det udmerker sig ved fine, ensartede korn, blæn-
dende hvidhed og er noget gjennemskinnelig, lader sig let bearbeide og
kan antage den fineste politur. De kostbareste sorter kaldes „statuario“
og udgjør omtr. 5 °/o af den samlede produktion fra Carrara, men kan
nu kun faaes i forholdsvis mindre blokke. Almindeligere er det lyse-
graa, ofte aarede „chiaro“ og det blaagraa „bardiglio“, der særlig for-
arbeides til møbelplader, søiler, kaminer o. s. v.
Som statuemarmor er græsk marmor berømt (fra Pentelikon) og en
afart heraf med grønne ringe og striber „Cipollino“ fra S ail on (Schweiz).
Stor betydning for Østerrige og Tyskland har desuden det hvide og graa
T y rolermarmor, af hvilke L aaser marmor er et udmerket materiale for
statuer. Det er mere grovkornet end Carraramarmor, er vakker, gjennem-
skinnelig og besidder en meget større veirbestandighed. Paa grund af sin
betydelig billigere pris konkurrerer det sterkt med Carraramarmor. Bekjendt
er ogsaa. den grovkornede Sterzingermarmor og det lysegaa marmor fra
Martel 1 th al.
2. Tæt, farvet marmor viser med det blotte øie ingen struktur og
er paa brudfladen mat; det tager mindre let politur og mister glansen
under veirligets indflydelse. Saadant marmor bruges som arkitektur-
materiale og findes næsten i alle lande. Det mest bekjendte og an-
vendte er det let rødlige eller gulagtige flækkede Untersberger (ved
Salzburg) og det brogede Adneter-marmor (ved Hallein). Begge disse
sorter har i aarhundreder været anvendt til mindesmerker, søiler, altere
i kirker og til talrige srnaa prydgjenstande. Andre sorter er: det
vakre, friske røde, lyst blomstrede Engelsberger (Neder-Østerrige) og