Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
338
BYGNINGSMATERIALER.
neiser for farven paa marmor er italienske; {nero — sort, rosso = rød,
verde = grøn, giallo = gul o. s. v.).
Serpentin {Serpentin, serpentine, serpentine). Dette mineral findes
som bergart i drøie masser af graagrøn til sortgrøn farve med uregel-
mæssige aarer og flækker og kaldes da almindelig serpentin. Sjeld-
nere og kun i smaa leier findes det som ædel serpentin, der er grøn
til straagul. Den indeholder magnesiumsilikat, har haardhed 3—4 og
sp. v. 2.5; i frisk tilstand (fugtig fra gruben) lader den sig let skjære og
dreie og kan antage en vakker politur. Det mest bekjendte sæde for ser-
pentinindustrien er Zöjblitz i Sachsen, hvor man fremstiller smaa pynte-
gjenstande, riveskaale, askeurner, gravstene, bordplader o. s. v. Lig-
nende industri findes ogsaa i Epinal i Frankrige (Vogeserne) og i
Cornwal 1 (England). Vakker serpentin findes ogsaa i Norge (Snarum)
og i Ural (Miask). Tyrolerserpentin er mørkegrøn med mørke aarer
og røde flækker; den anvendes særlig til søiler og vægplader samt til
gravstene.
Almindelig gibs {Gyps, gypsum, gypse) benyttes ogsaa enkelte
steder som bygningssten. .Dens betydning til fremstilling af brændt gibs
til provisoriske bygninger, til stukarbeider og til støbning af statuer og
ornamenter, vil nærmere blive omtalt under bindemidler.
Alabast {Alabaster, alabaster, dlabdtré) er en gjennemskinnelig afart
af mineralet gibs. Den er tæt, gjerne hvid, ofte gjennemtrukket af fine
graa, gulagtige eller rødlige aarer og lader sig meget let bearbeide ved
dreining. Trods sin ringe haardhed (1.5), kan man dog ved hjælp af
kridt og sæbe bibringe den en vakker politur; den benyttes til vaser, frugt-
skaale, statuetter og smaa kunstgjenstande etc. Almindeligst benyttes
alabast fra Volterra (ved Florenz), fra Liebenberg ved Goslar i Tysk-
land og fra Zsobok (Siebenbürgen). Ved nedlægning i visse farvestof-
opløsninger kan mineralet ogsaa kunstig farves.
Merskum {sepiolith, Meerschaum, sea-foam, ecume de mer). Dette
materiale benyttes som bekjendt til røge rekvisita (pibehoveder, cigar-
og cigaretmundstykker). Det er et ugjennemsigtigt, fint, porøst mineral
af hvid, gulagtig eller graalig farve; det forekommer i naturen i form
af uregelmæssige knolier af indtil V2 m’s gjennemsnit indlagret i en eller
anden lerholdig grundmasse; det er fedtagtigt at føle paa, har haardhed
2 og sp. v. 0.8—1.5 i tør tilstand. Det suger med begjærlighed vand
til sig og bliver herved saa blødt, at det let lader sig skjære med kniv
og bearbeide paa forskjellig maade og antager ved rivning sterk voks-
glans. Dets chemiske indhold er vandholdigt magnesiumsilikat.
Den allerstørste del merskum kommer fra Eski-Schehr i Lille-
asien (Natolien); byens indbyggere er væsentlig beskjæftiget med til-
beredning af dette materiale. Grubedriften er meget primitiv. De af jorden
udtagne raa knolier „raffineres“ o: tørres, poleres og sorteres. Først
bliver de befriet for vedhængende jord og derefter langsomt tørret i
kjældere, forat de ikke skal slaa revner. Den endelige tørring foregaar