Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BYGNINGSMATER I ALER.
339
Fig. 184.
i fri luft. Med egne instrumenter bliver saa knolierne befriet for ved-
hængende og indleirede forurensninger og tilsidst nedlagt i smeltet voks
eller spermacet, forat de kan faa den nødvendige glans. De færdige
klodse (fig. 184) sorteres efter
størrelsen og kommer i han-
delen i fem forskjellige sorter.
De fineste indpakkes i bom-
uld i smale, høie kasser å 32
—38 kg’s indhold. Den største
sort indeholder 25—40 stk. pr.
kasse; nr. 2: 75—100 stk.;
nr. 3: 130—250 stk.; nr. 4:
320—400 stk.; nr. 5: 500—
1800 stk. Hver af disse sorter
skilles saa igjen i forskjellige
kvaliteter efter farve og ren-
hed. Prisen er da ogsaa meget
vekslende (25—600kr. pr. kasse).
Produktionen har i længere tid
været i tilbagegang som, følge Merskumklods, tilskaaret og poleret,
af den tiltagende brug af ciga- (Efter Hassac).
rer og cigaretter, der delvis
har afløst piberøgningen.
Den tyrkiske regjering paalægger en skat paa udvinding af raa-
nierskum og en udførselstold af 12.5 % af værdien paa den raffinerede
vare. Størstedelen af det færdige produkt gaar til Wien, der er hoved-
sædet for handelen med denne vare; en del gaar ogsaa til Konstan-
tinopel. I Wien har der allerede siden begyndelsen af det 19de aarh.
været en betydelig merskumindustri. Ogsaa i Paris og i De forenede
stater forarbeides finere sorter merskum, medens simplere sorter væsent-
lig gaar til Brüssel; de tarveligste kvaliteter anvendes i Ruhla
(Sachsen-Gotha) og i Lern g o (Lippe-Detmold) til billige pibehoveder.
Ved fremstilling af pibehoveder eller mundstykker opblødes først
klodsene i vand, hvorefter der med baandsag udskjæres stykker af
den forønskede form og størrelse. Disse bliver saa tildannet dels
for haanden, dels paa dreierbænk. Med kniv udskjæres kunstneriske
figurer af specielt øvede merskumskjærere, medens boringen af huller i
hoveder eller mundstykker foretages med egne bor. Det færdigskaarne
og tørrede stykke gnides saa glat med skavgræs (sneide, equisetum) og
neddyppes 5—10 minutter i smeltet voks eller i voksblandinger; herved
forhøies glansen, ligesom den senere forønskede „indregning“ muliggjøres.
Ved forsigtig afrivning bliver det overflødige voks borttaget, hvorefter
gjenstanden slibes med pulveriseret faareben og poleres med wienerkalk.
Tilslut forsynes de færdige gjenstande paa forskjellige maader med
metalringer o. s. v. og paasættes ravspids.
Kunstig merskum (masse) forfærdiges af alle slags affald fra
bearbeidelsen af merskum. Dette pulveriseres fint og slemmes, tilsættes