Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

346 BYGNINGSMATERIALER. hvorpaa den ikke maa løbe udover og prøver, naar kagen modstaar tryk af neglen, nøiagtigere med Vicats normalnaal. Langsomt bindende cement maa herunder ikke opvarmes nævneværdig. 3. Volum best an di g hed: Den faste kage maa efterat have lagt i luften 24 timer og i vand i 27 dage ikke vise nogen krumning eller ridser i kanten. 4. Malningens finhed: Pulveret skal ikke efterlade over 10 °/o paa en sigt med 900 masker pr. cm2; bedre sorter intet. 5. Strækf asthed: En blanding af 1 d. cement og 3 d. normal-kvartssand udrøres med 10 °/o vand, hvorpaa deigen formes til 8-formede prøvestykker af bestemt størrelse. Disse lægges først 24 timer i luft, derpaa 27 dage under vand. Prøvestykket, hvis indsnøringsparti er 5 cm2, indspændes i et eget afslitningsapparat. Fastheden hos denne cement-sandmørtel skal pr. cm2 være mindst 16 kg. Lignende forsøg gjøres med cement og 20 % vand uden sand. 6. Tryk- fastheden bør være det 10-dobbelte af strækfastheden. Man udsætter terningformede prøvestykker for et stigende tryk, indtil de gaar itu. Cementmørtel. Cement benyttes saavel til luft- som til vandbygning sjelden alene, men som regel sammenblandet med kvartssand som mørtel. I de første dage maa cementmørtel beskyttes ’mod indtørring i for sterk sol og frost. Senere, naar tilstrækkeligt vand er bundet, skader ikke hede, sol, frost, vind og veir noget. Til vandbygning kan anvendes ren portlandcement, til bygning i luft kun cement-sandmørtel, da denne aldrig faar ridser, saaledes som ren portlandcement i luften kan faa. Saadan cement-sand- mørtel vinder stadig i styrke, som ikke engang efter 3 aars forløb naar maksimum; den bliver sterkere i luft end i vand. Søvand angriber portlandcement. Bedst egner sig til bygning i søvand kiselsyrerige, lang- somt bindende sorter, der ofte forbedres ved tilsætning af tras. Gibs. (Gibs, plaster, plåtre). Brændt gibs er et mørtelmateriale, da den som pulver i særlig grad har evne til udrørt med vand at stivne til en fast masse. Gibs (CaSO4 . 2H2O) er adskillig udbredt i naturen; krystalliserer monoklint. Ubrændt og malet har den anvendelse som gjødningsstof; det marmorlignende al abast benyttes som skulpturniateriale. Ved ophedning til 100—120° taber gibs vand. Saadan brændt gibs, der ikke maa være ophedet over 180°, hærdner med vand under tydelig opvarmning paa kort tid, idet den svovlsure kalk atter chemisk forener sig med vand. Saadan størknet gibs har liden haardhed og er ikke veirbestandig. Ophedes gibs derimod over 1000°, faar den ganske andre egenskaber. Den hærdner da kun ganske langsomt med vand, men nu til en fast, haard, veirbestandig masse og har som saadan i oldtiden været benyttet som mørtel. Brændt ved en midlere temperatur ved 400—600° kan den ikke mere binde vand og er „dødbrændt“.