Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BYGNINGSMATERIALER.
347
Almindelig modelergibs eller billedhuggergibs brændes ved lav
temperatur ikke over 180—200°. Schaktovne eller overhovedet ovne
med direkte fyring kan ikke benyttes. Ofte knuses raastoffet først og
ophedes derefter i jernkjedler forsynet med rørverk. En vandmængde
af 1—2/s af gibsens vegt tiltrænges til at lave deig, der størkner inden
en halv time. Herunder udvider massen sig omtrent 1 %, hvorved
modelformen bliver meget skarpt gjengivet. Man gjør ved støbning ofte
den negative form af gibs. Tilsættes lim vand til gibsgrøden, bliver
massen fastere; for at kunne vaske den støbte gjenstand overstryger man
den ofte med barytvand eller vandglas. Gibs har stor anvendelse som
kit for stene, metaller, træ o. s. v.; det er da heldigt, om overfladen
paa de gjenstande, der skal sammenkittes, er ru.
En ved rødglødhede brændt gibs var allerede anvendt af de gamle
egyptere. Dens mørtelnatur har senere gaaet i forglemmelse, men er
atter igjen i den nyeste tid opdaget. Man brænder den i schaktovne
ved 1000° og derover. Det gulagtige pulver, der er tættere og tyngre
end almindelig brændt, udrøres med Vs vand og hærdner langsomt uden
varmeudvikling og uden volumforandring i løbet af nogle dage til en
fast masse. Saadan gibsmørtel hærdner hurtigere end kalksandmørtel
og bruges mi meget til gulve, som dannet i fugtig sand og godt stampet
viser stor holdbarhed. Farvestoffer kan indblandes og det hele bestryges
med olje.
Vandglas.
(Wasserglas, water-glass, verre soluble).
Vandglas kaldes natrium- eller kaliuinsilikat af vekslende sammen-
sætning. Det faaes ved sammensmeltning af kvarts, ren sand eller flint
med soda eller potaske. Herved driver kiselsyren kulsyren ud. Denne
smeltning foretages paa lignende maade som i glashytterne. Det er et
gjennemsigtigt eller gjennemskinneligt glas, der ofte er lidt grønlig
farvet af jern. Massen opløses i store trykkjedler til en syrupsagtig
væske, der filtreres. I denne form, som syrup af 30—35° Bé, kommer
gjerne produktet i handelen. Det maa opbevares beskyttet mod luftens
indvirkning, da kulsyre bevirker kiselsyrens udskillelse.
Vandglas er udmerket egnet til kit. Kalk, magnesia, zinkoksyd
o. s. v. udrørt med vandglas bliver fast og haard under dannelse af
uopløselige silikater; ligesaa kridt, der uden kulsyreudskillelse danner et
stenhaardt dobbeltsalt, der kan formes til ornamenter etc. Desuden
benyttes vandglas til impregnering af træ og tøier for at gjøre dem
uforbrændelige og modstandsdygtige mod forraadnelse samt ved fresko-
malerier og stereochroini (anbringelse af varige malerier paa kalkgrund).
Endelig benyttes vandglas i farverierne og i tøitrykkerierne som beise-
og fiksermiddel. Den største mængde gaar dog sandsynligvis til for-
falskning af billige sorter sæbe.