Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
BYGNINGSMATERIALER. 347 Almindelig modelergibs eller billedhuggergibs brændes ved lav temperatur ikke over 180—200°. Schaktovne eller overhovedet ovne med direkte fyring kan ikke benyttes. Ofte knuses raastoffet først og ophedes derefter i jernkjedler forsynet med rørverk. En vandmængde af 1—2/s af gibsens vegt tiltrænges til at lave deig, der størkner inden en halv time. Herunder udvider massen sig omtrent 1 %, hvorved modelformen bliver meget skarpt gjengivet. Man gjør ved støbning ofte den negative form af gibs. Tilsættes lim vand til gibsgrøden, bliver massen fastere; for at kunne vaske den støbte gjenstand overstryger man den ofte med barytvand eller vandglas. Gibs har stor anvendelse som kit for stene, metaller, træ o. s. v.; det er da heldigt, om overfladen paa de gjenstande, der skal sammenkittes, er ru. En ved rødglødhede brændt gibs var allerede anvendt af de gamle egyptere. Dens mørtelnatur har senere gaaet i forglemmelse, men er atter igjen i den nyeste tid opdaget. Man brænder den i schaktovne ved 1000° og derover. Det gulagtige pulver, der er tættere og tyngre end almindelig brændt, udrøres med Vs vand og hærdner langsomt uden varmeudvikling og uden volumforandring i løbet af nogle dage til en fast masse. Saadan gibsmørtel hærdner hurtigere end kalksandmørtel og bruges mi meget til gulve, som dannet i fugtig sand og godt stampet viser stor holdbarhed. Farvestoffer kan indblandes og det hele bestryges med olje. Vandglas. (Wasserglas, water-glass, verre soluble). Vandglas kaldes natrium- eller kaliuinsilikat af vekslende sammen- sætning. Det faaes ved sammensmeltning af kvarts, ren sand eller flint med soda eller potaske. Herved driver kiselsyren kulsyren ud. Denne smeltning foretages paa lignende maade som i glashytterne. Det er et gjennemsigtigt eller gjennemskinneligt glas, der ofte er lidt grønlig farvet af jern. Massen opløses i store trykkjedler til en syrupsagtig væske, der filtreres. I denne form, som syrup af 30—35° Bé, kommer gjerne produktet i handelen. Det maa opbevares beskyttet mod luftens indvirkning, da kulsyre bevirker kiselsyrens udskillelse. Vandglas er udmerket egnet til kit. Kalk, magnesia, zinkoksyd o. s. v. udrørt med vandglas bliver fast og haard under dannelse af uopløselige silikater; ligesaa kridt, der uden kulsyreudskillelse danner et stenhaardt dobbeltsalt, der kan formes til ornamenter etc. Desuden benyttes vandglas til impregnering af træ og tøier for at gjøre dem uforbrændelige og modstandsdygtige mod forraadnelse samt ved fresko- malerier og stereochroini (anbringelse af varige malerier paa kalkgrund). Endelig benyttes vandglas i farverierne og i tøitrykkerierne som beise- og fiksermiddel. Den største mængde gaar dog sandsynligvis til for- falskning af billige sorter sæbe.