Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
348 BYGNINGSMATERIALER. Sand. (Sand, sand, sable). Sand er forvitringsprodukt af kvarts og indeholder ofte lidt ler, glimmer o. s. v., idet f. eks. granit og gneis forvitrer paa den maade, at det deri indeholdte feldspat let overgaar til ler, hvilket tildels ogsaa er tilfældet med det indeholdte glimmer, medens kvartsen ingen chemisk forandring undergaar, men ved vandets indvirkning ved frost spaltes i stadig mindre og mindre korn. Oftest er det i naturen forekommende sand jernoksydholdigt eller opblandet med kalk eller mergel. Sand findes i leier paa mange steder saavel langt ind i landet som ved bredden af floder og søer samt ved havstranden. Man skjelner mellem grus (singels), som er grovere, og det egentlige sand, og af dette igjen forskjellige sorter efter kvalitet og oprindelse. Mo-s’and er meget fint, gjerne med afrundede korn og meget forurenset med jord; det egner sig ikke til murbrug. Flyve-sand er ogsaa meget fint og har ogsaa afrundede korn; det er meget løst og farer op med vinden. Mur-sand er sand, som kan benyttes til mørtel. Tiltrods for, at sand er saa almindelig udbredt, er det dog ikke saa let at finde god mursand. Bedst egner sig flod og søsand, hvis fremmede indblandinger er bleven skyllet væk af vand. Mursand bør helst være af middels grov kvalitet; almindelig havsand kan ikke bruges, da det som regel indeholder betydelige mængder knuste skaller af muslinger og snegler; desuden er det rundkantet og indeholder salte, som vilde have tilfølge, at murverket vilde blive fug- tigt. Ved udvaskning med fersk vand kan disse salte for største delen faaes bort, om end ikke helt. Man kan let prøve sand paa den maade, at man tager lidt mellem fingrene og klemmer det haardt; kjendes da sandet skarpt, saa man fornemmer de enkelte korn, og kleber det ikke ved fingrene, naar man slænger det væk, og hvis det heller ikke smudser haanden eller et hvidt klæde, saa er det godt samt frit for indblandinger af ler og mergel. Man kan ogsaa kaste sand i vand og bedømme god- heden efter den mere eller mindre sterke farve, vandet faar. Er sandet blandet med grus og smaasten, saa sigtes det før anvendelsen. Sand benyttes foruden til murbrug ogsaa i mange andre øiemed f. eks. i glashytterne, til polering og sagning af marmor og andre stene, som isolationsmateriale, til fabrikation af vandglas o. s. v. o. s. v. Asfalt eller jordbeg. (Jordharpiks, asphalt, Judenpech, asphalt, asphalte). Det rene asfalt er et glinsende, brunsort til begsort, harpiksagtigt naturprodukt af musligt brud, sp. v. 1.1. Det indeholder foruden kulstof og vandstof ogsaa surstof og er derfor sandsynligvis dannet ved lang- som oksydation af jordolje. Asfalt er brændbart med sodende flamme, er uopløseligt i vand, men let opløseligt i petroleum, benzin og terpen-