Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
MATERIALVARER. 353 Den saaledes erholdte kammersyre har en sp. v. af 1.5 og holder kun ca. 60 % svovlsyre. I mange øiemed trænges dog en sterkere syre. I saa fald maa kammersyren inddampes, hvilket gjøres i store, flade bly- pander, der ophedes med spiralförmige blyrør, hvorigjennem der ledes overhedet vanddamp. Paa denne maade bliver kammersyren saa sterkt ophedet, at vanddamp (ikke svovlsyre, hvis kgp. er over 300°) vil undvige. Man kan imidlertid i blypander ikke fortsætte længere end til en styrke af 1.75 (77 %), pandesyre, da den nu begynder at angribe bly. Den endelige koncentration foretages i retorter af glas eller guldforgyldt pla- tina, hvorved den sidste rest vand dampes væk. Produktet er koncen- treret eller engelsk svovlsyre. I de senere aar er der udviklet flere saakaldte „kontaktmethoder“, hvorefter svovlsyre fremstilles af svovlsyreanhydrid 4~ vand. Denne svovlsyreanhydrid dannes ved at lede en blanding af røstgas og luft over en „kontaktsubstans“, hvorved svovldioksydet oksyderes til svovl- syreanhydrid. Som kontaktsubstans anvendtes først platineret asbest, nu jernoksyd. Temperaturen og det gjensidige mængdeforhold mellem gaserne er af den største betydning. Denne methode holder nu paa at fortrænge den i over 100 aar drevne kammerproces; der er allerede flere fabriker i gang. Egenskaber. Svovlsyre er en farveløs, oljeagtig væske af sp. v. 1.848. Dens kogepunkt er 338°. Den er meget hygroskopisk og til- trækker vand af luften. Ligeledes vil den af organiske stoffer ofte udtrække vandstof og surstof til dannelse af vand, hvorved kulstof vil udskilles. Af denne grund forkuller kone, svovlsyre organiske stoffer, og den kan af samme grund blive brun eller sort, om støv, korkebiter o. s. v. falder ned i den. Svovlsyre kan blandes med vand i alle forhold. (Man maa da af hensyn til varmeudviklingen hælde svovlsyre i en tynd straale ned i vand og ikke omvendt). Det er en af de sterkeste af alle syrer. Er den fortyndet, kan dens gehalt af svovlsyre (dens ’styrke) findes, ved at man bestemmer dens specifike vegt og slaar efter i tabeller, hvilken styrke, der svarer hertil. Nøiagtigere bestemmes styrken ad chemisk vei (ved titration), og den angives ofte efter procentgehalten. Til maaling af syrers styrke eller saltopløsningers gehalt benyttes gjerne den specifike vegt. I Tyskland anvendes mest areometer efter Baumé (Bé), hvis skala oprindelig blev fastsat efter en 10 %’s kogsalt- opløsning. Denne opløsning svarer til skalaens punkt 10, rent vand til nulpunktet. Mellemrummet er delt i 10 lige store dele, og skalaind- delingen er saa fortsat opover med ligestore intervaller (100 %’s svovl- syre svarer til 66° Bé). I England regnes efter grader Twaddle = (sp. V. 4- 1) X 200. Eks.: sp. v. 1.014 — 2.8° Tw. Man arbeider paa at faa indført bestemmelserne kun efter sp. v. 23