Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

352 MATERIALVARER men er rig paa nitrøse gaser. Disse kan man ikke slippe ud i luften, da det vilde være et stadigt tab, og de vilde desuden forpeste luften. For atter at bringe disse gaser til nytte og ind i systemet igjen ledes de gjennem et koksfyldt taarn (Gay-Lussac’s taarn), hvorigjennem der risler en væske, der har evne til at opløse og altsaa holde igjen de nitrøse gaser. Som saadan kan benyttes svovlsyre, der føres op til toppen af taarnet og i mange fine straaler rinder gjennem taarnet. Paa sin vei nedover opløser den de nitrøse gaser og kommer ud paa bunden som saakaldt „nitrose“. Dennes opløste nitrøse gaser skal saa bringes ind i kamrene igjen, og dette gjøres ved ophedning paa den maade, at nitrosen bringes til at risle nedover et andet med syrefast sten fyldt taarn (Glover-taarnet), der er anbragt foran 1ste kammer. Den ned- rislende nitrose møder nemlig her paa sin vei den varme, fra røstovnene kommende svovldioksyd og overskud af luft, der stiger opover i taarnet. Herved opvarmes nitrosen, og dens nitrøse gaser afgives og rives derved med ind i 1ste kammer og derfra videre. Den fra bunden af Glover- taarnet udkommende væske (svovlsyre; nitrose -4- nitrøse gaser) kan saa benyttes til Gay-Lussac-taarnet o. s. v., hvorved der altsaa bliver et fuldstændigt kredsløb, og man behøver saaledes kun at erstatte den lille del af oksydationsmidlet, der uundgaaelig paa forskjellig maade vil tabes. Saavel taarne som ledninger er af bly. Cfr. fig. 188. Fig. 188. F røstovn for svovlkis. C Glover taarn. A,A‘ A“ blykammere; w, v„ damptil- ledningsrør. K Gay-Lussac taarn.