Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

358 MATERIALVARER. mindre saltholdige, end det aabne verdenshav. Middelhavet med sin sterke fordunstning danner dog en undtagelse. Indsøer med tilløb af saltholdigt vand (paa grund af salt i jordbunden) kan blive meget saltrige, hvis de intet afløb har (f. eks. Det døde hav med 24.5 % salt). Saadanne søer kan i tidernes løb blive mættede med salt, saa dette vil udkrystal- lisere (saltsøerne i Utah), hvorved den hele indsø omsider kan saa at sige gro igjen. Paa denne maade maa bergsaltleierne være dannet. Da imidlertid havvandet ikke indeholder bare rent kogsalt, men ogsaa en hel del andre salte, har der krystalliseret ud en hel række forskjellige salte og dobbeltsalte: polyhalit (2CaS04 . MgSO4 . K2SO4.2H2O), kieserit (MgSO4 .H20), carnallit (KC1. MgCl2.6H2O) o. s. v. Nedenstaaende tabel giver en oversigt over saltgehalten og dens sammensætning i de forskjellige have: 100 vegtdele indeholder: Atlant, hav Nordsjø Østersøen v. Kiel Middel- havet Sorte hav Kaspiske hav Døde hav Fast salt 3.53 3.81 1.77 3.76 1.77 0.63 24.5 Deraf: NaCl 2.67 2.58 1.50 2.94 1.41 0.37 8.5 MgCl2 0.32 0.29 0.17 0.32 0.13 0.06 9.1 MgSO4 0.20 0.22 0.09 0.25 1.15 0.12 — CaSO4 0.16 0.13 0.002 0.14 0.01 0.05 0.15 KC1 0.13 0.07 — 0.05 0.02 0.01 2.4 NaBr 0.04 0.009 — 0.06 0.0005 — 0.02 CaCl2 — — — — — — 3.5 I saltleier afsat af havvandet vil de forskjellige saltes lagordning i forhold til deres opløselighed give et bevis paa dannelsesmaaden. Salt- leierne ved Stassfurt (fig. 190) har en mægtighed af over 1000 m. Dette sammenholdt med, at verdenshavet ved sin fordunstning bare ville kunne give et saltlag af 10 m’s tykkelse viser, at der maa have været uhyre tilførsler. Fig. 190. Profil af saltleierne ved Stassfurt. (Efter Ost).