Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MATER1ALVARER. 387 Curcuma (Kurkumey, gulrod, gul ingefær, curcuma). er den tørrede rodstok af curcuma longa L.; den er 2—3 cm lang, 1—2 cm bred med ingefæragtig lugt og smag, voksglinsende og med orangefarvet brud. Den bedste sort er den chinesiske, dernæst M a dr as-, Bengal- og J a v a - curcuma. Den indeholder cur cumin (Vs %), der er næsten uopløseligt i vand, men let i alkohol og æther med gul farve, der med alkalier bliver brun; borsyre farver den rødbrun. Dette farve- stof har nogen anvendelse til fernisser, liquerer, læder, papir o. s. v. og i chemiske laboratorier til paavisning af borsyre. Gtilbær er de umodne frugter af enkelte rhamnusarter; de er efter tørring grøn- gule eller mørke. Et vandigt udkog er grønlig brunt, men bliver med alkalier orange. Det holder sig daarlig; det har nogen anvendelse i papirfabrikationen og til »schiittelgult«. Safran. Blomsterarrene af safranplanten, crocus saliva, indeholder et gult glucosid crocin, der spaltes til druesukker og cr o eet in. Det benyttes til farvning af madvarer, men dog væsentlig som krydderi, cfr p. 79. 4. Blaa og violette farver. a) Mineralfarver'. Ultramarin. (Lazurstenblaat, ultramarine, bleu d’outremer). Denne ikke giftige og pragtfulde, himmelblaa farve fik man oprinde- lig kun af lazurstenen (lapis lazuli). I 1822 lykkedes det Gmelin i Tyskland og Guimet i Frankrige (1828) at fremstille det tidligere over- maade kostbare farvestof kunstig. Lazursten saavel som kunstig ultramarin bestaar af kiselsyre, ler- jord, natron, svovl og spor af kalk og jern. Af kunstig ultramarin skjelner man mellem flere sorter: sulfat-ultramarin, soda-ultra- marin, kiselsyrerig og kiselsyrefattig ultramarin. Det ældre, kiselsyrefattige sulfat-ultramarin fremstilledes ved glødning af hvid ler (kaolin) med natriumsulfat og trækul eller beg. Herved frem- kom grønt, der ved. fornyet brænding med svovl ved begrænset lufttil- gang blev overført til blaat. Senere har man lært ved hjælp af soda og meget svovl at fremstille blaat ultramarin i én brænding, saa nu bruges sulfatblanding kun til grønt ultramarin. Meget skattet er det kis el syre- rige sodablaat, der endnu faar en tilsætning af kiselsyre og ler. Dette er mere modstandsdygtig mod svagt surt lerjordsulfat (»alunbestan- digt«), saa det særlig anvendes til affarvning (blaaning, »brækning«) af papir.