Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
o y *»»»*> *. v ■{ * 388 MATERIALVARER. Det forsendes i pakker å 5—18 kg og i fade (1 kg ultramarin koster kr. 1—kr. 4.50, 1 kg 1 kg indigo kr. 4.50—kr. 12). har store vanskeligheder at kjæmpe med, da holder paa at fortrænge denne tidligere om- Almindeligt ultramarin er et fint, blaat pulver. Finheden og farvens friskhed bestemmer værdien. Det er uopløseligt i vand og alkalier, men spaltes af syrer under udvikling af svovlvandstof og udskillelse af kisel- syre. Det fabrikeres i Tyskland (10 fabriker), Frankrige, England, Rus- land, Belgien og Nordamerika (tilsammen 19 fabriker) i en mængde af tilsammen ca. 1300 t til en værdi af omtr. 7 mill. kr. pr. aar. Foruden blaat ultramarin kommer der i handelen grønne og violette sorter. Ultramarin har anvendelse som vand- og oljefarve paa kalkgrund, i tapetfabrikationen, til tøitrykning, til blaaning af vask, papirmasse, sti- velse og sukker o. s. v. ~ eller kasser å 12.5—50 kg. smalte kr. 0.40—kr. 1.50, Ultramari nindustrien de forskjellige tjærefarver trent eneraadende blaa farve, ganske som ultramarin i sin tid for en stor del fortrængte smalte. Smalte. (Koboltfarve, poivder bleu, bleu d’aøur). I blaafarveverkerne fremstilles smalte ved smeltning af koboltertser med sand og potaske i lerdigler i glasovne, hvorved man faar et mere eller mindre dybt blaafarvet glas, som endnu varmt bringes i koldt vand, knuses og finmales paa egne farvemøller til fineste pulver og slemmes. Den faar efter finhedsgraden forskjellige benævnelser; de grovere sorter kaldes strøblaat (blaasand). De benyttes som strøsand og til frem- bringelse af kornet grund ved maling. Finere sorter kaldes kolør og det allerfineste „eschel“, hvoraf igjen „sumpeschel“ afsætter sig af slemvandet; denne er meget lys og bliver ofte omsmeltet. De forskjel- lige smaltesorter fremstilles nøjagtig efter de forskjellige farve mønstre og bringes i handelen efter finhed og farve med bestemte bogstavbeteg- nelser, der er synlige paa fadene paa lignende maade som fabrikmerket (SF. superfin, F. fin, M. middels, O. ordinær o. s. v. De sorter, der er merket med R., royal eller kongesmalte er de fortrinligste). Næst efter de sachs i ske verker er blaafarveverkerne ved Schwar- zenfels (Hessen) og Hasserode (Harz) af betydning. Blaafarveverket paa Modum (Norge) er nu nedlagt; det sendte kun halvfærdige koboltprodukter til Sachsen. Ho lian sk smalte er bekjendt; den er af sachsisk oprin- delse og har ofte forskjellige tilsætninger. Smalte er et udmerket, ikke giftigt, blaat farvestof, der taaler luft, fugtighed, syrer og hede uden at forandres. Den benyttes til blaafarv- ning af glas, porcellæn og stentøi, til blaaning af papir, lin- og bomulds- tøier, men mindre til olje- og pastelfarver. Imidlertid er smalte paa mange omraader fortrængt af ultramarin. Blaae koboltfarver viser sig gjerne smudsige i kunstigt lys.