Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
o y *»»»*> *. v ■{ *
388
MATERIALVARER.
Det forsendes i pakker å 5—18 kg og i fade
(1 kg ultramarin koster kr. 1—kr. 4.50, 1 kg
1 kg indigo kr. 4.50—kr. 12).
har store vanskeligheder at kjæmpe med, da
holder paa at fortrænge denne tidligere om-
Almindeligt ultramarin er et fint, blaat pulver. Finheden og farvens
friskhed bestemmer værdien. Det er uopløseligt i vand og alkalier, men
spaltes af syrer under udvikling af svovlvandstof og udskillelse af kisel-
syre. Det fabrikeres i Tyskland (10 fabriker), Frankrige, England, Rus-
land, Belgien og Nordamerika (tilsammen 19 fabriker) i en mængde af
tilsammen ca. 1300 t til en værdi af omtr. 7 mill. kr. pr. aar. Foruden
blaat ultramarin kommer der i handelen grønne og violette sorter.
Ultramarin har anvendelse som vand- og oljefarve paa kalkgrund, i
tapetfabrikationen, til tøitrykning, til blaaning af vask, papirmasse, sti-
velse og sukker o. s. v. ~
eller kasser å 12.5—50 kg.
smalte kr. 0.40—kr. 1.50,
Ultramari nindustrien
de forskjellige tjærefarver
trent eneraadende blaa farve, ganske som ultramarin i sin tid for en
stor del fortrængte smalte.
Smalte.
(Koboltfarve, poivder bleu, bleu d’aøur).
I blaafarveverkerne fremstilles smalte ved smeltning af koboltertser
med sand og potaske i lerdigler i glasovne, hvorved man faar et mere eller
mindre dybt blaafarvet glas, som endnu varmt bringes i koldt vand,
knuses og finmales paa egne farvemøller til fineste pulver og slemmes.
Den faar efter finhedsgraden forskjellige benævnelser; de grovere sorter
kaldes strøblaat (blaasand). De benyttes som strøsand og til frem-
bringelse af kornet grund ved maling. Finere sorter kaldes kolør
og det allerfineste „eschel“, hvoraf igjen „sumpeschel“ afsætter sig af
slemvandet; denne er meget lys og bliver ofte omsmeltet. De forskjel-
lige smaltesorter fremstilles nøjagtig efter de forskjellige farve mønstre
og bringes i handelen efter finhed og farve med bestemte bogstavbeteg-
nelser, der er synlige paa fadene paa lignende maade som fabrikmerket
(SF. superfin, F. fin, M. middels, O. ordinær o. s. v. De sorter, der er
merket med R., royal eller kongesmalte er de fortrinligste).
Næst efter de sachs i ske verker er blaafarveverkerne ved Schwar-
zenfels (Hessen) og Hasserode (Harz) af betydning. Blaafarveverket paa
Modum (Norge) er nu nedlagt; det sendte kun halvfærdige koboltprodukter
til Sachsen. Ho lian sk smalte er bekjendt; den er af sachsisk oprin-
delse og har ofte forskjellige tilsætninger.
Smalte er et udmerket, ikke giftigt, blaat farvestof, der taaler luft,
fugtighed, syrer og hede uden at forandres. Den benyttes til blaafarv-
ning af glas, porcellæn og stentøi, til blaaning af papir, lin- og bomulds-
tøier, men mindre til olje- og pastelfarver. Imidlertid er smalte paa
mange omraader fortrængt af ultramarin. Blaae koboltfarver viser sig
gjerne smudsige i kunstigt lys.