Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

398 MATERIALVARER. 10. Kunstige organiske farver (tjærefarver). Historie. Ved destillation af indigo opdagede Unverdorben i 1826 anilin. Senere i 1834 udvandt Runge dette stof og fenol af stenkul- tjære. Disse er ligesaalidt som stenkulstjærens øvrige bestanddele farve- stoffer; men ved forskjellig chemisk behandling kan de overføres til saadanue. Raastoffet for kunstige organiske farver var i den første tid. for en stor dels vedkommende anilin, hvorfor ogsaa tjærefarver ofte endnu benævnes anilin- farver. Anilin lærte man i begyndelsen af 40-aarene at fremstille efter den nu fremdeles benyttede methode ved behandling af benzol (CGH6) med sal- petersyre, hvorved der dannes nitrobenzol (C6H5NO2), der saa ved re- duktion med jern og saltsyre overføres til anilin (C6H5NH2). Dette bliver med oksydationsmidler violetrødt. Perkin fremstillede heraf „mauvein“ i 1856 og Verguin (1859) ved hjælp af tinklorid det saakaldte „fuchsin“. Straks derefter fremstilledes anilin blaat, som Hoffmann erkjendte som opbygget af fuchsinbasen ros anilin. I aaret 1869 fremstil- lede Graebe og Liebermann kunstig alizarin af anthracen. Derpaa op- fandtes phtaleiner af Bayer i 1874. To aar senere blev rosanilinfarve- stoffernes indre chemiske bygning opdaget af E. og O. Fischer, hvoraf igjen følgen blev, at bittermandeloljegrønt blev opfundet. Efter 1876 blev azofarvernes uhyre omfattende felt indlemmet ogi 1884 bomuldsfarve- stoffernes gruppe. 1898 lykkedes det Badische Anilin- und Sodafabrik at fremstille kunstig indigo i det store. Opfindelsen af det overmaade store antal vakre, nye farvestoffer (over 1800) har medført de største forandringer i farverierne og i tøitrykningen. Farverne, der før arbeidede efter gamle, empiriske recepter, blev tvunget til at opgive mange gamle methoder og gjøre sig fortrolig med den videnskabelige forsknings moderne resultater, noget der ogsaa straks lønnet sig glimrende. Fra nu af maatte farvere og farve f abrikanter være videnskabelig uddannede chemikere. Der arbeides nu i praksis under stadig paavirkning af den rent videnskabelige forskning, og denne theoriens indrykning i den praktiske bedrift har ogsaa forplantet sig til den chemiske industri overhovedet og vist sig som det eneste virkelige „praktiske“ ; den bedrift, som ikke følger med i de videnskabelige fremskridt, bliver snart agterudseilet og gaar tilgrunde. Det er særlig i Tyskland, at tjærefarveindustrien bar udviklet sig og det tiltrods for, at dette land for en stor del faar sit raastof fra England; men ogsaa i dette land og i Frankrige er der betydelige tjærfarve- fabriker. Den samlede værdi af tjærefarver anslaaes til 160 mill. kr. pr. aar.. Heraf producerer Tyskland tre fjerdeparter i over 20 fabriker, hvoriblandt Badische Anilin- und Sodafabrik, Ludwigshafen a. R., verdens største che- miske fabrik, grundet i 1865, aktiekapital nu. 21 mill, mr., med 6200 ar- beidere, 148 videnskabelig uddannede chemikere, 75 ingeniører og 305 kontor- folk (1900). Derefter kommer i størrelse Farbenfabriken vorm. Fr. Bayei' & Co. i Elberfeldt og Leverkusen, grundet 1860, 4200 arbeidere og 145 chemikere, og Farbwerke vorm. Meister, Lucius & Brüning i Höchst, grundet 1862, 3400 arbeidere og 129 chemikere o. s. v. Disse fabriker fremstiller foruden farver ogsaa svovlsyre, saltsyre, uorganiske og organiske raaprodukter og hjælpestoffer af forskjellig art og har flere filialer i udlandet. Den sam- lede udførsels værdi (fratrukket de indførte raastoffer og hjælpestoffer) af tjærefarvestofindustrien i Tyskland er omtr. 100 mill. kr. pr. aar.