Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
418 MATERIALVAREB. 1. Østafrikansk kopal (Sansibarkopal) udgraves af jorden paa sydøstkysten af Afrika og kommer over Sansibar til Europa. I egne vaskeanstalter i europæiske og nordamerikanske havne skrabes og vaskes den og sorteres efter stykkernes størrelse. Den bedste vare danner pladeformige stykker af 20 cm.s gjennemsnit. Den er gjennemsigtig, lys og eiendommelig ved en vortet, gaasehudagtig overflade. Simplere sorter er brunrøde. Sansibarkopal er den haardeste og bedste sort. 2. Vest afrikansk kopal udgraves i store mængder og danner det vigtigste materiale for lakfabrikationen. Den er rødlig til gulagtig, mest uklar og danner knolleformige stykker af 3—8 cm.s gjennemsnit (sjeldnere 1—2 kg tunge); den har spredte vorter paa overfladen. „Kiselkopal“ fra Sierra Leone danner farveløse til gulagtige, 2—3 cm. tykke, runde klumper. De vigtigste sorter kommer fra Angola Gabun og Sierra Leone. 3. Kauri kopal kommer i store mængder fra Nyzeland og Ny- kaledonien i form af store knolier; den hører til de blødere kopalsorter. 4. Manil akop al fra Sundaøerne og Filippinerne ligner fore- gaaende. 5. Sydamerikansk kopal er simplere og sjeldnere hos os; den stammer fra endnu levende træsorter, medens de foregaaencle er fosile harpikssorter af uddøde arter. Kopalharpikser har stor anvendelse til lak; de giver et sterkt og varigt overdrag. Haarde sorter benyttes til forfalskning af rav. Mastiks. {Gummi mastix). Dette er en ren gul harpiks, der danner gjennemsigtige klumper og draaber. Ved tygning bliver den klebrig og blød. Den kommer fra øen Chios og stammer fra mastikstræet {pistacia lentiscus). En lak, hvortil der sættes mastiks, bliver meget seig; af denne harpiks laver man ogsaa en slags kit for glas- og porcellænsgjenstande. Sandarak {gummi sandarac) ligner mastiks, men falder fra hinanden til et sandagtigt pulver ved tygning. Den skriver sig fra en cypres, der vokser i Nordafrika. Dammar {gummi dammar) kommer fra Sundaøerne i klumper og drypstensformige stykker, er farveløs til gul, klar og gjennemsigtig. Damm a ri ak er en blanding af terpentin, terpentinolie og dammarharpiks; den bruges bl. a. til overstrygning af oljemalerier. Elemi {gummi elemi) er forskjellige harpikser, der giver lak stor smidighed. • Gummilak og Schellak. Dette er en voksholdig harpiks, der dannes ved stik af en skjoldlus {coccus lacca) paa grenene af enkelte sorter indisk figentræ {ficus religiosa, indica etc.) og lak træet {croton lacciferas'). Den udflydende