Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

A. Glas. (Glas, glass, verve). Allerede de gamle egyptere kjendte glas og forstod at blæse og farve det. Omtr. 200 aar f. Chr. kom glas til Italien. I middelalderen var Byzanz og Venedig midtpunktet for glasindustrien, særlig for glasmosaik. Efter det 10de aarh. træffer man glashytter i de bøhmiske skoge. Selv paa Luthers tid var glasvinduer en sjeldenhed i privathuse, men almindelig i kirker. Fra 1700 opkom slebet, bøhmisk krystalglas, medens man i Frankrige omtrent paa samme tid lærte at støbe glas til speilglas(ruder). Efterhaanden som ina.ii har fttaet billigcrø og rensr© raastoffer sæilig soda og potasks har glasindustrien taget stort opsving og dens produkter er stadig bleven billi- gere og mere almindelig anvendte. Glas er en gjennemsigtig, uopløselig masse bestaaende af forskjel- lige, sammensmeltede silikatblandinger af følgende almindelige type: X SiO3 . y g SiO, . zSiO2 o: vekslende mængder kalium- eller natriumsilikat sammen med vekslende mængder kalcium- eller blysilikat og mere eller mindre fri kiselsyre- anhydrid. Efter sammensætningen har man derfor: K — Ca — glas: bøhmisk glas. Na — Ca — glas: vinduesglas. K,Na — Ca — glas: husholdningsglas. K — Pb glas: krystalglas (flinteglas). Disse glassorters vigtigste egenskaber skal senere omtales. Raastofferne er: for kalium: potaske (K2CO3) eller kaliumsulfat (K2SO4) „ natrium: soda (Na2CO3) eller natriumsulfat (Na2SO4) „ kalcium: kridt, kalkspat eller kalksten (CaCO3) „ bly: mønje (Pb3O4) „ kiselsyre: sand (SiO2) Disse raastoffer bør være saa rene som muligt, hvis man vil have klart, farveløst glas. Specielt er jern skadeligt, hvorfor europæiske glas- hytter undertiden indfører sand lige fra Australien. Den sammenblan- dede mængde af raastofferne (glassatsen) smeltes saa i egne ovne.