Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 GLAS- OG LERVARER. 429 B. Lervarer. Alle herhen hørende varer som porcellæn, stentøi, fayence, majolika, pottemagervarer, terracotta, tegl, rør, chamotte- stene, digler o. s. v. indeholder som væsentligste bestanddel ler, som er kis’elsur lerjord [Al2(SiO3)3]. Dette stof danner med lidt vand en plastisk masse og bliver ved brænding fast og haardt. Bearbeidelsen af ler ved formning og brænding er urgammel. Brændt teglsten er anvendt i Egypten allerede for 12,000 aar siden. De antike vaser viser keramikens høie udvikling hos de gamle grækere og etruskere. Efter folkevandringen var det særlig maurerne, der førte kunsten videre. Deres glaserede og bemalte genstande benævntes efter øen Majorka for majolika“. Produkterne fra byen Faenza (Klorens) fik navnet fayence. En epoke i den europæiske keramiske industri betegner opfindelsen af porcellæn, i begyndelsen af det 18de aarh. Tidligere fabrikeredes porcellæn allerede før vor tidsregning i China og eudogsaa i store mængder fra det 15de aarh.; det var da meget kostbart. I 1709 lykkedes det alchemisten Böttger af hvid ler kaolin, at fremstille dette produkt, og den første porcellænsfabnk i Europa blev oprettet i Meissen. Senere oprettedes der ogsaa fabriker i Wien (1720) og flere andre steder. Helt siden 1740 i Sévres har man fremstillet det saakaldte dagelsen af kaolinleierne ved St. Yrieix har man fabrikationen af almindeligt porcellæn i Sévres. 1695 i St. Cloud og siden fritteporcellæn. ogsaa (siden Siden op- 1774) optaget indeholdende udtrukket af dens renhed. ”ig tilstedeværende Disse er i almindelighed kulsur Ler. (Thon, day, argilé). Dette er forvitringsprodukter af forskjellige bergarter lerjord-dobbeltsilikater, særlig feldspat, hvis alkalisikat er kulsyreholdigt vand. En lersorts anvendelse beror paa Ved chemisk analyse bestemmes mængden af mulii fremmede bestanddele og deres art. F kalk, kvartssand, magnesiumkarbonat, jernoksydhydrat, organiske sub- stanser o. s. v. Disse har indflydelse paa lerens formbar hed o: graden af plasticitet. En særlig plastisk ler siger man er „fed“ i modsætning til en „mager“ ler. Ligesaa er forurensningerne bestemmende for „svin- dingen“ o: sammentrækningen ved tørring og brænding, og for ild- fastheden. Den reneste ler er usmeltelig i almindelige ovne. Jo mere basiske oksyder der lindes, desto lettere smellbar er den. Ler sort er n es in ddeli i tg. 1. Kaolin eller porcellænsler fra primært leie er hvid eller graa, men bliver ved brænding ganske hvid; den er forholdsvis lidet plastisk og indeholder ofte betydelige mængder indblandet kvarts og feldspat i klumper; den er sjelden ganske ren, men i saa fald meget ildfast og bliver efter brændingen porøs. Denne forholdsvis sjeldne ler er raastof for almindeligt eller haardt porcellæn.