Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 SMYKKESTENE. 501 ralet turmalin. „Arizona- og Colorado-rubiner“ er en egen sort pyrop (en varietet af granat). Caprubiner er pyrop fra Sydafrika; ofte udgives ogsaa dichroit og cyanit for safirer. Smaragd og aquamarin. (Smaragd, emerald, emeraude verte og aquamarin, beryl, beril). Dette er afarter af mineralet beryl, der krystalliserer i heksago- nale søiler og bestaar af kiselsur beryllium og lerjord. H. = 7.5, sp. v. 2.7. Smaragd er vakker smaragd til græs- eller æblegrøn. Den er en meget skattet ædelsten, der i feilfrie stykker betales lige indtil 400 kr. pr. karat. Den viser tydelig dichroisme (gult og grønt samt blaat og grønt) og slibes gjerne som brillant eller paa grund af sin lette spaltbarhed i tavlesnit (fig. 231). Smaragder findes i Columbien i glimmerskifer og i Salzburg, Peru og i Fig. 231. Katharinenburg ved Ural. I grovkornet granit forekommer den ved Eidsvold (Minne) i Norge. Som forfalskning benyttes ofte doubletter og farvet glas; ikke sjelden udgives ogsaa den gulgrønne Chrysolith (h. = 6) for smaragd. Ligesaa Tavlesnit. diopsid, dioptas og vesuvian. Aquamarin har en sjøgrøn til grønblaa farve, er meget alminde- ligere end smaragd, mindre vakker og derfor meget billigere. Blaagrønne eksemplarer kommer fra Nordamerika, gulgrønne fra Sibirien (Transbaikal). Diamantvaskerierne i Brasilien leverer ogsaa vakre stene. Som oftest giver man den trappesnit eller brillantsnit og ind- fatter den gjerne i sølvkasse. Der findes ogsaa gule og røde beryller. Spinel. (Spinell, spinel, spinelle). I ædle varieteter staar denne ædelsten blandt de kostbareste. Kry- stalliserer regulært; h. = 8, sp. v. 3.5. Chem. indhold: lerjord og magnesia. De røde varieteter indeholder krom. Den er ikke dichro- matisk. Den findes i Indien, Australien og paa Ceylon. Mørk, rød spinel kaldes: Høirød og lysrød spinel kaldes: Cochenillerød til brunrød kaldes: Gulrød benævnes: Grønne — : Sorte — : hvilken sidste benyttes som sørgesmykke. rubinspinel, rubin-balais, almandinspinel, rubicel, chlorospinel, pleonaste, — -- ■' '