Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

SMYKKESTENE. 503 jord med lidt jernoksyd. Den findes ofte i sand, f. eks. paa Ceylon ved Miask i Ural, Madras i Ostindien, Victoria i Australien o. s. v. Mineralet zirkon kan foruden at være mørkt (uædel zirkon) ogsaa være rødt, brunt, gult eller grønt. Det ædle, hyacinten, har lysbrydningskoef- ficient = 1.9 og er dichromatisk (brun og lys gulgrøn eller brun og rød). Slibes gjerne som tavle eller blandet. Imitationer for hyacint er oftest granat og brun vesuvian. De naturlig farveløse eller ved glødning farveløse zirkoner udgives ofte for diamanter (Maturadiamanter, Jargon de diamant). Granat. Under dette navn sammenfattes en hel gruppe af mineraler, der krystalliserer i det regulære system, har haardhed 7.5 og sp. v. 3.4—4.3. Farven er hyppigst rød, men kan variere fra brun til sort, sjelden grøn. Chem. sammensætning: Fe-Al-silicat, Mg-AI-silicat eller Ca-Al-silicat. Almandin (tidligere „karfunkel“) er Fe-Al-silikat af mørk rød farve med tydelig stik i violet, en farve, der i kunstigt lys gaar over i gult. Dens sp. v. er 4.1. De vigtigste forekomster er Ceylon, Forindien og Brasilien samt Tyrol (ogsaa Norge i gneisen ved Tvedestrand). Den slibes en cabochon, som roset, eller brillant. Pyrop eller bøhmisk granat er blodrød med et stik i gult, er et Mg-Al-silikat, der er ganske klart og gjennemsigtigt; den findes i betydelige mængder i Bøhmen, og her bearbeides den ogsaa; industriens hovedsæde er Tu-rnaii. De vakreste pyroper kommer nu fra de syd- afrikanske diamantleier under navn af caprubiner. Kan el s ten eller hessonit er et Ca-Al-silicat af gul til rødbrun farve. Den kommer fra Ceylon og udgives ofte for hyacint. Den bryder imidlertid lyset enkelt, hvorved den let kan adskilles fra denne. Tyrkis. Denne ædelsten er amorf, ugjennemsigtig, himmelblaa til grøn med voksglans. H. = 6, sp. v. 2.7. Chem. sammensætning: aluminium- fosfat med lidt Cu- og Fe-forbindelse. Den findes i Persien og i Mexico. De slibes gjerne paa stedet og kommer i handelen paa den store messe i Nishnij Nowgorod og altid med snit en cabochon. Større stykker omgives gjerne paa samme maade som opal med en krands af smaa diamanter (carmoisering). Kunstig tyrkis fremstilles ved at ud- sætte en masse af tilsvarende cherniske sammensætning, som de egte har, for et høit tryk. Saadanne taber let glansen ved brug. Tildels imiterer man tyrkis med farvet glas; disse efterligninger erkjendes imidlertid let paa glasglansen. Ben tyrkis eller ta nd tyrkis er fosile tænder, enten naturlig farvet eller kunstig farvet med kobberforbindelser. Saadan tyrkis forandres i farven ved kunstig lys og bliver graa. Den kan desuden let skilles fra egte, idet den bruser for saltsyre.