Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
516 DIVERSE VARER. Pikratpulver. Pikrinsyre [trinitrofenol C6H2(NO2)3OH] kan bringes til heftig eks- plosion ved overophedning eller ved knaldkviksølv [C6H2(NO2)3OH = 6GO + H2O 4- H + 3N]. . . Endnu mere ekssplosibel er pikrinsure salte. — Der tilføies desuden salpeter; brisansen kan nedsættes med kul. Man benytter pikrinsyre med gelatineret kollodiumuld („Melinit“) eller bare pikrinsyre i smeltet eller presset tilstand (i England „Lyddit“). Det østerrigske „ekrasit“ er ammoniumsaltet af tri nitro kresol“ [C6H(CH3)(NO2)3ONH4]. Sortkrudt. {Schwarzpulver, gun-powder, poudré). Almindeligt krudt er en blanding af salpeter, kul og svovl i noget vekslende forhold, oftest som 6:1:1. Svovlet gjør blandingen let an- tændelig og hurtig brændende. Salpeteret og svovlet maa være chemisk rene. Som kul tjener porøs, blød og let forbrændelig, svagt forkullet trækul af troldhæg (rhamnus franguld) eller af or og poppel. En fin blanding alene af disse raastoffer kan ikke benyttes til skydning eller sprengning, da den støver og let i nogen grad vil skilles i sine bestand- dele. Den maa derfor gjøres tættere og bringes i form af korn. Knus- ningen og blandingen af raastofferne foretages i kuglemøller med bronce- k ugler, salpeter + kul for sig og kul + svovl for sig, hvorpaa disse igjen blandes i lædertromler med pokkenholt-kugler. Derpaa kommer melet fugtet med 5—10 % vand til videre blanding paa en egen slags kollergang (p. 101), hvorefter krudtsatsen presses hydraulisk mellem bronce- eller kobberplader til kager af bestemt tykkelse. Disse kommer saa til en maskine, hvor de presses gjennem smaahuller til korn. Disse bliver nu sigtet, tørret og poleret ofte med lidt grafit; herved bliver krudtet mindre hygroskopisk. Jagt- og militær-krudt til geværer har en kornstørrelse af 0.3 mm — 1 mm, tidligere tiders artillerikrudt 4—9 mm, medens grovere fæstnings- og marinekrudt fremstilles af presset krudt til ligestore kugler af 40—100 ,/s vegt, forat det skal brænde langsomt. Man presser ogsaa krudtet til prismer, der gjerne er forsynet med huller, forat det kan forbrænde jevnt. Meget anvendt er brunt, pris mat i sk krudt af følgende sammensætning: 79% KN03, 3% S og 18% meget svagt forkullet trækul (holdende 70—75% C). Krudt giver ved forbrænding omtr. 43 % gas, der væsentlig bestaar af kulsyre, kvælstof og kuloksycl, og 57 % faste produkter (mest kaliuinkar- bonat, kaliumsulfat, kaliumthiosulfat og kaliumsulfid), der danner røgen. Jo høiere trykket er, desto hurtigere forbrænder krudt. Sikkerhedssprengstoffer benyttes i kulgruberne for at forhindre, at eksplosible gasblandinger (grubegas) og kulstøv antændes. Hertil benyttes sprengstoffer, hvis