Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOLONIALVARER.
45
vanskeligt helt at faa fjernet. Børsterne er anbragt paa en valse, soni
dreier sig rundt inde i en kappe af pladejern, hvis indre side er ru og
ujevn. Mellem kappen og valsen bliver det nedfaldende korn børstet.
Én opadgaaende luftstrøm fører det aibørstede støv væk. Anvender man
istedetfor børster sterkt ruede tromler (af smergelmasse, grovt ruet plade-
jern etc.), saa finder der en saa kraftig rivning af kornene sted, at skallerne
delvis afrives. Saadanne apparater kaldes skalmaskiner. (Lidt af
skallet bliver dog hængende igjen i furen.)
Den sidste del af tilberedningen er spidsningen af kornene. Det
vil sige fjernelsen af kimer og desuden haarene paa kornets øvre ende.
Dertil benyttes en spidsgang, som er en malegang saaledes, som vi i
det efterfølgende kommer til at omtale, hvor de to møllestene, der gjerne
er af grovkornet sandsten, stilles saa langt fra hinanden, at kun enderne
af kornene (kimen og haarbørsten) bliver afbrukket. Ved en egen sigte-
indretning bliver saa det spidsede korn skilt fra de nævnte afbrukkede
dele (spidsmelet).
2. Formalningen.
Den nødvendige sønderknusning og paafølgende sigtning foretages
med egne maskiner, hvoraf tre af de almindeligste her kortelig skal be-
skrives. Det knuste korn benævnes
efter finheden: kjerne, dunst og mel.
Affaldet, bestaaende væsentlig af skal-
dele med medfølgende stivelsekorn,
kaldes klid.
Til formalning anvendes enten mal-
gange, hvor kornet sønderdeles mel-
lem møllestene eller valsestole, hvor
kornet knuses mellem valser.
Malgangen er den ældste form.
Fig. 32 forestiller en moderne indret-
ning af dette apparat. Formalningen
foregaar mellem de to møllestene, hvoraf
den undre (B) liggeren er nøiagtig
horisontal og fast, medens den øvre
løberen (L) bevæger sig rundt. (Ma-
terialet kan være forskjellig; cfr. ar-
tiklen „møllestene“.) Møllestenene er
omhyllet af en cylinder af træ eller
jern (Z). Løberen hviler horisontalt bal-
lancerende paa en lodret akse mølle-
spindelen (£), som gaar gjennem