Lidt Om Min Forskning Paa Carlsberg Laboratorium
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1909
Sider: 16
UDK: 92 H
DE MIKROSKOPISKE VÆSNER.
FRA GÆRINGSVIDENSKABEN.
Lidt om min Forskning paa Carlsberg
Laboratorium.
AF EMIL CHR. HANSEN.
Frem's Aarbog s. 131-141
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
FREM’S AARBOG
tation, som har stor Lighed med den
førstnævnte Arts. I Fig. 108 er dog de
runde og ellipsoide Celler særlig hyppige.
Med disse to Arter indførte jeg mit Ren-
dyrkningssystem i Carlsberg Bryggerierne;
_ ___Fig. 107. SACCH. CARLSBERGENSIS.
Vegetation fra 1 Døgns Dyrkning i Ølurt ved 25° C. Forstørret
1000 Gange lineær.
Fig. 108. SACCH. MONACENSIS.
Vegetation fra 1 Døgns Dyrkning i Ølurt ved 25° C. Forstørrel-
sen 1000 Gange lineær.
den førstnævnte har sit Navn efter disse
Bryggerier, af hvis urene Gær jeg, som
det erindres, udskilte den; den anden
har jeg kaldet efter Bryggeri-Byen Mun-
chen, hvorfra den Gær stammede, hvori
jeg fandt den.
Den førstnævnte Art giver i Bryggerier-
nes Gæringskar et temmelig tyndt Skum-
dække, en stærk Forgæring, langsom og
slet Klaring af Vædsken og løstliggende
Bundgærlag; ogsaa i Lagerkælderen gaar
Klaringen temmelig langsomt for sig. Det
er en Gær, som mangler de ydre Ken-
detegn, hvorpaa Bryggerne i Almindelig-
hed sætter Pris, og dog giver den et ud-
mærket og overordentligt holdbart Produkt.
Den anden Art giver under de samme
Omstændigheder et kraftigt Skumdække,
svagere Forgæring, bedre og hurtigere
Klaring og fastliggende Bundgær; dens
01 er fyldigere i Smag end den foregaa-
ende Arts, men langtfra saa holdbart.
Gærsvampenes Celler bestaar af en
Væg og et Indhold, hvilket kaldes Plasma.
De formerer sig, som Fig. 107 og 108
viser, ved Knopskydning, men de har
tillige en anden Art af Formering, idet der
under visse Betingelser kan dannes Spo-
rer i deres Indre. En Del af Plas-
maet trækker sig sammen, afrunder sig
(Fig. 109, a—é) og omgives med Væg
(/-/). Antallet af Sporer er hyppig 4,
men det kan variere fra 1 til 12. Spo-
rerne er mere modstandsdygtige mod
Indtørring og høje Temperaturer end
de knopskydende Celler og kar; under
vanskelige Forhold tjene til at bevare
Artens Liv i længere Tid, end det ellers
vilde ske.
Ved Knopskydningen sørges der i
Almindelighed for en rigelig Formering.
Naar Cellerne befinder sig i en sukker-
holdig Næringsvædske, formerer de sig ved
Knopskydning og danner endeløse. Gene-
rationer af Celler. De foran beskrevne to
Bryggeri-Undergærarter bestaar paa dette
Stadium hovedsagelig af Celler som de af-
bildede. De optræder da som Alkohol-
gæringsform, idet de kløver Sukkeret i
Alkohol, Kulsyre og nogle Biprodukter.
Andet Arbejde faar de ikke Lov til at ud-
rette i Industrien; men lader vi det delvis
udgærede 01 staa ved en ikke for lav
Temperatur i en Kolbe, hvor Cellerne har
rigelig Adgang til Luft, saa fortsætter de
deres Formering, og fra at være Væd-
skeform udvikler de sig efterhaan-
Fig. 109. SACCH. CEREVISIÆ.
De første Udviklingstrin af Sporerne. Forstørrelsen 1000 Gange
lineær.
den til at blive Luftform, for tilsidst at
brede sig ud over Overfladen som en
slimet Hinde. I denne Tilstand er deres
kemiske Virksomhed en helt anden end
tidligere; de bevirker, at Øllets Alkohol
forsvinder, og at en Affarvning af Vædsken
finder Sted. De kemiske Enkeltheder ved
denne Proces kendes endnu ikke. Celler-
nes Form bliver for de to Arters Ved-
kommende hele Tiden væsentlig den